Nu hvor den første halvdel af 2019 er gået, tænker jeg, det var en god måde at lave en lille status på det.

Status - første halvdel
Ingelstad
Status – første halvdel 2019

Når jeg ser tilbage på det sidste halve år, så er der sket ret mange ting. Rigtige gode ting!

Personligt fik jeg endelig et fast job efter at have gået ledigt i næsten 2 år, med et par projektansættelser. Kort efter købte jeg også min første bil. Det er stadig lidt uvirkeligt, at jeg sætter mig ind i min egen bil hver dag. De første par år efter jeg fik kørekort, har jeg kørt i min Bedstes bil. Så købte vi sammen en bil – en delebil, hvor jeg for det meste kørte i den. Men det her er min helt egen bil!

Så blev min søster student, hvor hun sluttede af bravur! Er så utrolig stolt af hende. Det var også lidt sjovt, at hun blev student på samme dato som jeg selv blev for 11 år siden. Og i samme lokaler på samme gymnasie som jeg. Hun fik så en bedre afsluttende karakter end jeg gjorde, men det er okay. 😉

Kulturelt set, så har jeg oplevet en masse. Jeg har været til et par koncerter, været i teateret og inde at se nogle film i biografen. OG så har jeg været inde og opleve håndbold på hjemmebane 2 gange!! 😀

Første gang var i januar, hvor der blev spillet VM på hjemmebane. Anden gang var EM-kvalifikationskamp på hjemmebane. Det var samtidig også første gang håndboldherrerne var samlet igen på dansk jord i en fyldt dansk arena efter, de blev Verdensmestre i januar. Det var en kæmpe oplevelse.

Arbejde i Sverige

Og så har jeg været i Sverige, dog i arbejdsregi, men alligevel. Jeg har aldrig været så langt oppe i Sverige, som denne gang. Det var i Växjö og Ingelstad. Jeg sov på et lille pensionat i Ingelstad. Hold da op, hvor var der smukt! Solen skinnede og det var ca. 25 grader – virkelig skønt.

Jeg skulle godt nok tidligt op og afsted, men sådan er det jo. Jeg skulle over til vores afdeling i Sverige for at tage billeder af produkter, som skal med i det nye katalog. Så jeg skulle være der i to dage. Jeg tog toget derover og kørte hjem i bil med den administrerende direktør, som alligevel var derovre og skulle hjem til DK. Det var en god oplevelse. 🙂

Status - første halvdel - Ingelstad
Første halvdel 2019 - Ingelstad
Status 2019 - første halvdel
Ingelstad
Næste halvår?

Der er mange ting at se frem til i den næste halvdel af 2019. Jeg bliver 30 år om ikke så længe, som jeg glæder mig til. Der er en del koncerter, som jeg skal ind og opleve. Der er også et par teaterture, som jeg også ser meget frem til.

Og så ikke mindst turen til New York, som jeg skal på i slutningen af september. Det er godt nok min anden gang jeg skal derover, så jeg ser frem til at genopleve det hele – måske opdage nogle nye ting. Men det er første gang jeg skal afsted på en venindetur – det bliver lidt spændende at se hvordan det kommer til at gå. 😉

Jeg er nu ret sikker på, det bliver en god tur uanset hvad. Og bare rolig, jeg skal nok holde jer opdateret.

Mange fine og gode oplevelser i 2019 so-far, kan ikke vente til at få ligeså mange gode oplevelser det næste halve år.

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.