Torsdag aften startede VM på hjemmebane for alvor. Herrelandsholdet i håndbold spillede deres åbningskamp i Royal Arena mod Chile. Og jeg var derinde sammen med min søster for at støtte de danske spillere.
VM i Royal Arena
Jeg havde givet min søster en billet til åbningskampen i Royal Arena mod Chile i julegave. Det var i sidste øjeblik jeg kunne få billetter til kampen, og de eneste billetter jeg kunne få var to pladser foran hinanden. Det var første gang, vi skulle prøve at sidde sådan, men jeg tænkte, det var bedre end slet ikke at sidde i nærheden af hinanden.
Jeg glædede mig som en sindssyg. Havde sommerfugle i maven i dagene op til og fik et sug i maven da vi nærmede os arenaen. Det var meget stort. Jeg glædede mig måske en smule mere end min søster, men hun så nu også frem til at opleve VM i håndbold på hjemmebane.
Vi var også med til at skrive historie af flere omgange. For det første, så var det 41 år siden sidst, der blev spillet VM i Danmark. For det andet, så var det den første håndboldkamp nogensinde, der skulle spilles i Royal Arena. Og for det tredje, så er det også første gang, at to lande deles om værtsskabet til VM.
Danmark – Chile
Selvom det måske på papiret er en overkommelig kamp og modstander, så viste de danske håndboldspillere hvad Danmark er lavet af og kan. De kørte dem over i første halvleg, og alle i arenaen var oppe at køre. De gik ud til halvleg med føringen 22-4.
I anden halvleg, kom Chile lidt mere med i kampen og scorede i alt 16 mål. De danske spillere var gået lidt ned i tempo og der kom nogle udvisninger, som ikke burde have været der. Men måske dommerne syntes, det var lidt synd for Chile – det var i hvert fald sådan, landstræneren Nikolaj Jakobsen så det. Måske havde han ret. Vi sad i hvert fald nogle stykker og tænkte, der ikke var nogen udvisning på et par stykker af dem.
Men til gengæld dér hvor der var tydelig to minutters udvisning blev der ikke dømt. Det var på den måde en lidt mærkelig kamp. Men publikum var ekstatiske og stemningen var helt i top. Og ikke mindst så havde alle i arenaen en fest! 😀
Gåsehudsoplevelse
Da nationalsangen kom på, så var hele arenaen med. Og spillerne fortalte efter kampen, at der var flere gange, hvor de fik gåsehud. Jeg forventede også, at jeg ville få gåsehud når nationalsangen skulle synges. Der må jeg dog sige, at måske fordi jeg var så meget oppe at køre, så mærkede jeg det ikke rigtig. Men da jeg så “genudsendelsen” derhjemme fik jeg gåsehud!
Det var en euforisk og episk oplevelse at være til VM. Og noget jeg sent vil glemme. Det var fantastisk at være med og en lille drøm, der gik i opfyldelse for mig. Jeg vil også rigtig gerne have været i Boxen og opleve dem spille der, men det kan jeg bare ikke helt få til at gå op i en højere enhed, desværre. 🙁
Jeg skal dog sidde herhjemme og se alle kampene, som Danmark spiller. Og jeg hepper, hujer og buh’er foran skærmen i stedet for. Det bliver fedt at se hvor langt de kan komme, og følge dem hele vejen til de store kampe.
Når man har prøvet at være inde og se en kamp i en slutrunde, så får man da også blod på tanden til at få flere af sådanne nogle oplevelser. Min største drøm er at komme med til et OL, hvilket måske også kan gå i opfyldelse, når det sker i Paris. Det er i hvert fald noget jeg vil arbejde imod og på. 😀
Men nu tager vi en kamp (og slutrunde) ad gangen – som man siger. 😉
Se hele kampprogrammet her.
KOM SÅ DANMARK!!!!
