Det er egentlig ikke fordi jeg synes, Tivoli er ret så stor, hvilket den vel nok egentlig er. Hvis altså man tager i betragtning af hvor den ligger og hvad der er inde i haven. Men det er mere fordi jeg fandt ud af, at man kan næsten stå op ad en person man kender, uden at se og hilse på hinanden.

Du tænker nok, jamen det kan man jo uanset hvor man er eller går. Og det kan du have ret i, men altså næsten at stå ved siden af en person i ca. 2 timer uden at se hinanden, synes jeg alligevel er ret imponerende.

Tivoli er ret så stor

Verden er lille

Jeg har tit fået at vide, at verden er lille og den bliver mindre og mindre. Forstået på den måde, at man i dag kan rejse jorden rundt og stadig møde nogle man kender.

Jeg har på en måde prøvet det. Da jeg arbejdede i FSR – danske revisorer havde jeg en kollega, som jeg fandt ud af også havde været i Sydney på udveksling. Ligesom jeg selv havde været.

Vi sidder hos fotografen og skal til at få taget vores billede til hjemmesiden, og lige pludselig snakker vi om Sydney. Vi finder ud af, at vi begge har gået på samme skole, faktisk på samme tid. Vi har samme danske venner dernedefra, som vi begge omgik på den eller anden måde. Men vi har aldrig set hinanden før!

Tænk, at man først skulle mødes på en arbejdsplads ca. 1 år efter udvekslingen. Det er jo alligevel ret vildt at tænke på. Så her prøvede jeg sådan for alvor at forstå ordsproget, “Verdenen er lille”. Og det har jeg så også prøvet på andre måder siden hen.

Tivoli er ret så stor

Jeg har tidligere prøvet at være et sted, hvor jeg har set en person jeg kender, men aldrig nåede at få hilst på. Eller finde ud af, at jeg har været til en større koncert eller i teateret for den sags skyld sammen med nogle jeg kender uden at have mødt dem.

Men i disse situationer har vi som regel siddet lidt langt fra hinanden. Så på den måde giver det ret god mening, at vi ikke har stødt på hinanden i løbet af koncerten, foredraget eller forestillingen.

I fredags var jeg til Fredagsrock sammen med rigtig mange andre mennesker. Jeg var derinde alene og stod på min sædvanlige plads. Ja, sådan én har jeg. 😉 Og jeg gør ligesom tusindvis af andre mennesker, tager billeder og videoer fra koncerten og lægger dem op på hhv. instagram og snapchat.

Da koncerten er færdig står jeg på hovedbanen sammen med virkelig mange andre koncertgæster, samt svenske hockeyfans. Der var vildt mange af dem lige den aften, men det var jo også klart, for der var åbningskamp den dag og sverige skulle også spille.

Nå, men jeg står som sagt der og ser på snapchat, at en tidligere kollega også har været derinde. Det er nu ikke så underligt, men da jeg ser hendes snaps synes jeg de virker bekendte. Det er fordi de ligner til forveksling mine egne snaps. Vi har faktisk stået ved siden af hinanden, det eneste der har været imellem os er et træ!

Det er alligevel ret så imponerende. Så jeg bliver enig med mig selv om, at Tivoli må jo åbenbart være ret så stor, hvis det der kan lade sig gøre(?).

Fredagsrock i Tivoli

Programmet i år for Fredagsrock er faktisk ret godt. Nogle år synes jeg ikke ligefrem det har været særligt prangende. Men i år er det en god blanding.

I fredags spillede Carpark North. Og ja sidste år var jeg inde og se dem 2 gange til koncert, men jeg kan altså ikke få nok af dem. Hvis du ikke har oplevet dem live, så synes jeg, du skal gøre dig selv den tjeneste og prøve det. Den energi de har deroppe på scenen er helt vild og den smitter af på os andre. Og så er deres musik altså bare genial!

Tivoli er ret så storTivoli er ret så storTivoli er ret så stor

Der var også verdenspræmiere live fra Tivoli på den officielle VM-sang til den igangværende VM i Ishockey. Så nu tror jeg, der er flere rundt om i verdenen som finder ud af hvem CPN er. 🙂 Har du ikke hørt sangen endnu? Du kan se videoen på YouTube.

Jeg tror ikke, det er sidste gang, at jeg er til Fredagsrock og står tæt på en anden person, som jeg kender, uden at møde ham/hende. For jeg skal da derind en del gange i løbet af sommeren, ligesom som mange andre jeg kender. Så måske vi ses derinde eller også kan vi jo altid snakke om det bagefter. 😉

Tivoli er ret så stor

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.