For snart to år siden valgte jeg at tage på udveksling down under. Nærmere bestemt Sydney, som har været et af mit livs største oplevelser! Jeg var væk i ca. et halvt år og gik på UNSW (University of New South Wales).

Da jeg har så mange oplevelser som jeg gerne vil dele med dig, har jeg valgt at dele turen op i tre dele.

Coogee

Jeg boede i en lejlighed sammen med 3 andre udenlandske studerende. Jeg delte værelse med en fra UK, som studerer i Edinburgh. Derudover boede der to andre piger, der delte det andet værelse. Den ene kommer oprindeligt fra Haiti, men studerer i Paris, og den anden kommer fra Hong Kong.

Vi boede i Coogee, der ligger ca. 20 minutters tid (med bus) fra “The City”, som de fleste kender som Sydney. Dér hvor Sydney Harbour Bridge og Opera House ligger.

Jeg kom til Sydney, NSW, i “vinterperioden”, og som I kan se på billedet, så er det ikke vinter som vi kender til det her i Danmark. Det er selvfølgelig for koldt til at ligge på stranden og gå rundt i shorts. Men jeg vil sammenligne det lidt med Danmarks forår. Det er koldt om morgenen og om aftenen, men om dagen når solen skinner er det virkelig pragtfuldt og forholdsvist lunt!

Selve Operahuset er en oplevelse i sig selv og det kan ses fra mange forskellige vinkler og er utrolig flot designet. Det er jo den danske arkitekt som har tegnet det, Jørn Utzon. Men det er virkelig noget helt andet når man står der, man bliver stolt af at være dansker lige netop her.

Bygningen udenfor er en ting, men når man kommer indenfor er det noget helt andet. Alt er nede i mindste detalje. Som jeg allerede har sagt et par gange nu, så er det en helt vild oplevelse!

Mens jeg var dernede var de i gang med renovationen af Operahuset både udenfor og indenfor. De har valgt i samråd med Utzons barnebarn at gøre “projektet” færdigt. På den måde, at det hele bliver som Jørn Utzon selv ville have haft det. Renovationen blev også gjort i anledningen af Operahusets 40 års jubilæum (oktober 2013).

Blue Mountains

Udover at tage turen til Opera House, skal man selvfølgelig også tage turen til Blue Mountains, “the Echo Point” (de tre søstre) og Featherdale Wildlife Park (Zoo). Jeg var selv med på en tur, som skolen var med til at arrangere specielt for os studerende. For man skal jo også se noget mens man er der og ikke kun bruge tiden på at læse og studere.

Jeg var selv med på en heldags-tur, hvor vi besøgte disse seværdigheder. Naturen i Australien er noget for sig selv, og det kan godt tage pusten fra én. Det gjorde det i hvert fald hos mig op til flere gange.

Navnet “Blue Mountains” kommer af, at man kan se noget der ligner et blåt skær over den lange bjergkæde. Man kan måske også fornemme det på billederne. Det blå skær kommer fra eukalyptusplanterne, som findes overalt i området.

Bonus info: vi fik at vide fra vores guide, at grunden til man har grøn og gul som nationalfarver i australien er pga. farverne fra træerne og planterne. De skifter farver fra grøn til gul og omvendt igen. Det stammer helt tilbage fra før Englands Imperium. Det er aboriginerne som fandt frem til det.

Du skal gøre dig selv den ulejlighed at tage vandreturen fra toppen og ned. Som ligger lidt længere nede ved Echo Point, og så tage turen med “toget” op. Den kører stejlt opad/nedad, så hvis du ikke er så glad for højder e.l. så tag turen nedefra og op, det er ikke slemt. Men før du tager turen op igen, så brug noget tid på at nyde ikke kun naturen, men også det lille museum de har opstillet ved “toget”.

Wildlife Park

Turen sluttede af i Featherdale Wildlife Park (Zoo). Her blev vi mødt af en lille ny kænguruunge, som ikke var mere end et par uger gammel. Når man bevæger sig derindad, så noget af det første man ser, er fritgående kænguruer. Dem kunne man både røre og give mad. Det var dog ikke de store kænguruer, som man har hørt om. Men de små Wallabyer, der er en slægt til de store kænguruer.

Der findes mange forskelligeartede kænguruer. Men de mest kendte er Wallabyer og de Vilde Kænguruer, som kan blive op til tre meter høje (hannerne).

Ved en anden tur jeg var på kørte vi igennem Kangaru City, hvor man kunne se vilde kænguruer overalt. Men at få billeder af dem var lidt vanskeligt, fordi de var så langt væk fra vejen. Så er der nok nogen som tænker, “ja,ja, det kan du sagtens sige, men hvor er beviserne!” Her kan jeg bare sige, at det bedste billede jeg tog, skal jeg nok vise dig lidt senere. ?

Men der fandtes også de vilde kænguruer her i denne park. Men dem måtte man ikke fodre eller røre.

I parken kunne man simpelhen komme helt tæt på virkelig mange dyr. Og én ting jeg har lært er, at man åbenbart synes det er helt vildt, hvis man ser en ged eller en ko! Rigtige bondegårdsdyr, som vi kender dem hjemme i Danmark. Jeg tænkte tit på, hvorfor folk ville have et billede af dem selv og så en ged. Ja, jeg ved endnu ikke hvorfor det er så vildt. Men fik at vide, det ikke er alle lande som har disse dyr, og hvis de havde så var de rige eller forholdsvis rige. Ja, så lærte jeg også noget på denne tur!

Jeg var jo nok mere opslugt af, at man kunne røre og fodre koalaer og kænguruer. Og ikke mindst fascineret af deres mange andre dyr, såsom tasmanske djævler og pungrotter.

Da jeg boede i Coogee, gik jeg langs kysten til Bondi Beach, som måske mange af jer kender. Denne tur er også en af de ting man bare må gøre.

The Coastal Walk går enten fra Bondi til Coogee Beach eller omvendt. Det kommer an på hvor man starter. Man kan godt klare turen på en lille halv time (den ene vej). Men hvis man som jeg gjorde en af de første gange, så tager det næsten en time til halvanden, hvis ikke mere. Man skal jo nyde turen og tage en masse billeder.

Jeg vil anbefale jer at tage turen fra Coogee til Bondi Beach. For på den måde kan man nyde Bondis kultur, mad og byliv. Det er ikke fordi Coogee ikke har alt det. Men det er nemmere at komme videre indtil byen fra Bondi end fra Coogee (det er billigere og hurtigere).

Naturen er noget for sig selv, den måde den har “bygget” sig selv på. Vi fandt ud af, at ved nogle af klipperne ligger de hjemløse og sover (se bill. ovenover). Hvilket var lidt skræmmende at tænke på. Men på den anden side så ligger de for ly og ikke ved kloakerne eller gaderne.

Den lille bygning var en gang for mere end 50 år siden byens største bygning. En smule ironisk at tænke på, hvordan det har udviklet sig. Men da denne bygning er fredet, har man været nødsaget til at bygge omkring den. Det er derfor det ser en smule mærkværdig ud.

På vej ned til Darling Harbour fandt jeg en bygning, som havde et australsk og et dansk flag på hver sin side af bygningen.

Da jeg kom tættere på bygningen, så jeg et skilt, hvorpå forklaringen stod. Jeg havde fundet stedet, hvor vores danske Kronprinsepar havde mødt hinanden ved Olympiaden i 2000. Jeg vidste godt, de havde mødt hinanden dernede ved det tidspunkt, som en mindre royalist jeg er. Men jeg vidste så ikke lige, at det var her. Så blev jeg lidt stolt af at være dansker endnu en gang.

Ved Darling Harbour står denne model, Sydneys symbol for OL 2000. Medmindre man kender til det, er det ikke sådan, at man lægger mærke til symbolet. Man ser det bare som endnu en del af Darling Harbour.

Hvis du skulle være ved Darling Harbour en lørdag aften, vil jeg anbefale at tage tid til at sætte dig ned og opleve fyrværkeriet. Det er helt vildt. Det sker hver lørdag omkring 20-21 tiden. Det kommer an på om det er sommer- eller vintertid, og det varer omkring 10-15 minutter. Man kan sige, man får en lille smagsprøve på deres “Nytårs fyrværkeri” her.

Når man går i “The Rocks” kan man se de gamle bygninger og i baggrunden de nye bygninger. Det er en meget mærkelig oplevelse, men så igen er det jo dét man oplever næsten overalt i verdenen i dag. I det mindste bliver de gamle bygninger fredet og dermed ikke glemt. Det er en del af historien!

Når man er her, kan jeg anbefale at tage på “Pancakes on the Rocks”. Man kan få meget mere end bare pandekager, men deres pandekager er helt vildt lækre! Jeg har også prøvet deres mange andre retter og de er lige så lækre. Der ligger en ved “The Rocks”, men der ligger også en ved Darling Harbour, de er lige gode!

Jeg har altid et mål når eller inden jeg tager afsted. En ting jeg bare må opleve eller gøre. Jeg har altid sagt, at når jeg skal til Sydney, skal jeg op at gå på Sydney Harbour Bridge, og det gjorde jeg!

Det var måske en lidt dyr oplevelse (for at sige det pænt). men det var alle pengene værd og jeg er så glad for jeg fik det gjort!