I fredags var jeg inde og høre Rasmus Seebach til Fredagsrock i Tivoli. Han afsluttede sin sommerturné inde i Tivoli. Og hold op, hvor han holdt en fest for os alle sammen!

Der var sort af mennesker over det hele, men det var ikke helt sådan det så ud til, da vi ankom.

I går var jeg inde og se A-ha i Tivoli, da de spillede til Fredagsrock. Jeg kendte ikke så meget til bandet i forvejen. Altså jeg kender nogle af deres største hits såsom “Hunting high and low” og selvfølgelig “Take on me”.

Jeg troede faktisk, de kom fra Sverige, men de kommer fra Norge. Jeg ved ikke hvorfor jeg troede det, men det har jeg sådan set altid troet. Lige indtil det blev offentliggjort, at de skulle spille til Fredagsrock i Tivoli.

Det er egentlig ikke fordi jeg synes, Tivoli er ret så stor, hvilket den vel nok egentlig er. Hvis altså man tager i betragtning af hvor den ligger og hvad der er inde i haven. Men det er mere fordi jeg fandt ud af, at man kan næsten stå op ad en person man kender, uden at se og hilse på hinanden.

Du tænker nok, jamen det kan man jo uanset hvor man er eller går. Og det kan du have ret i, men altså næsten at stå ved siden af en person i ca. 2 timer uden at se hinanden, synes jeg alligevel er ret imponerende.