Der er gået lidt over 2 år siden sidst jeg har fået skrevet noget på min blog. Så gik der tid med det, eller der er egentlig ikke nogen særlig god undskyldning, for hvorfor jeg ikke har fået skrevet herinde. For der er helt klart sket en del i al den tid. Så nu vil jeg prøve at starte på at skrive igen.
Dét at skrive er for mig en slags befrielse. Det kan godt være det ikke altid giver mening, eller det ikke altid er interessant, men det er faktisk en slags terapi for mig. Og så er denne blog faktisk også en slags dagbog eller nærmere en memory-book, som jeg kan se tilbage på.
Jeg ved ikke med jer, men ligeså snart jeg begynder at skrive, så går det bare derudad. Kan nærmest ikke stoppe. Jeg må åbenbart have meget på hjertet.
Hvad har du fået tiden til at gå med?
Året 2019/2020
Jo, der er faktisk sket en del, som jeg både vil skrive lidt om her. Ellers vil jeg skrive om det i de kommende indlæg. Det sidste indlæg jeg var i gang med at skrive var omkring min 30 års fødselsdag. En fødselsdag som jeg havde set frem til i nogle år. Jeg planlagde det hele selv og lavede selv min egen invitation – et rent DIY-projekt.
Det startede med en brunch i Roskilde sammen med familien. Senere om aftenen havde jeg inviteret nogle veninder til middag, som jeg også selv havde stået for. Alt i alt var det en fantastisk dag og aften, kunne ikke have ønsket mig noget mere. Det eneste jeg havde håbet på, var, at jeg havde kunnet holde det i min egen lejlighed. Det lykkedes mig desværre ikke.
Jeg havde længe før besluttet, at jeg ikke ville invitere Lene (red. mor) til min fødselsdag. Hende og jeg har ikke haft det bedste forhold. Og jeg ønskede ikke at skulle bekymre mig eller være nervøs over hvordan hun ville være eller det hele skulle gå.
Derudvoer så har jeg været en tur i New York med en veninde og hendes veninde, en ren tøsetur. Det var rigtig hyggeligt, og dejligt gensyn for mig. Jeg så N.Y. på en hel anden måde, og så var det sjovt at være afsted med nogen, som ikke havde været der før. Jeg så også mange ting, som jeg ikke så på min sidste tur.
I starten af 2020 lå jeg syg. Ifølge min læge og de undersøgelser jeg fik lavet, havde jeg ikke Covid-19. Men jeg lå en hel uge i sengen meget syg, og min tørre hoste havde jeg i 11 uger. Da Covid-19 officielt havde fundet frem til den danske befolkning, var det ikke særligt sjovt at bevæge sig rundt i det ganske land med en hosten.
Aldrig har jeg været så (uretfærdigt) begloet før. Hvis øjne kunne dræbe, så døde jeg et par gange i løbet af de 11 uger. Overvejede nogle gange at tage et skilt på, hvor der stod, at jeg ikke havde Covid-19. Min læge sagde, jeg havde scoret mig et par virusser – jeg som aldrig har været syg af en virus, er nu ramt af et par. Great!
Under Covid-19 nedlukning af samfundet og Danmark har jeg været ude at ekspedere terrænet på sjælland, eller visse dele af sjælland. Blandt andet en tur på Stevns og Møn, Haslev og Fredensborg. Sommerferien foregik også herhjemme sammen med min Bedste.
Nye tider
Jeg startede 2021 med at flytte ind i egen lejlighed, som jeg er virkelig glad for. Det er dog kun til låns, så jeg skal inden længe finde et andet sted at bo.
Ellers har jeg været på ture rundt i Nordsjælland, både alene og sammen med en veninde. I sommers tog min Bedste og jeg afsted til det jyske endnu engang. Det var også rigtig dejligt.
Nu hvor de fleste lande også er åbnet op igen for turister, er jeg faktisk ret misundelig på mange af jer som har været i det store udland. Især når jeg ser deres feriebilleder fra det solrige udland og lækre strande på de sociale medieplatforme. Men jeg blev enig med mig selv om, at i år ville også foregå herhjemme i DK. Til næste år så tager jeg så revanche. Jeg synes, andre i Europa og verden ligesom skulle have lidt mere styr på deres Covid-19 situation før jeg ville bevæge mig uden for landets grænser igen.
Mange af disse ting, som jeg har oplevet og andre ting, som jeg har tænkt over, vil jeg komme ind på i løbet af de næste mange oplæg.
Man kan sige, ligesom sangen “Så gik der tid med det”. 😁