Julestudietur til Bruxelles

Traditionen tro er decembermåneden “julefrokosttid”. Og da jeg er i arbejde er der jo også noget der hedder “firmajulefrokoster”. Jeg var sammen med mit arbejde i Bruxelles fra den 5. til 6. december.

Europa Parlementet

Første gang jeg hørte det, var i min første uge. Jeg tænkte, at det sted har jeg ikke hørt om før. Det må ligge i København et sted…jeg troede, det var en restaurant e.l. Det tog mig dog ikke mere end et øjeblik, så tænkte jeg, “hold da op, så får jeg også prøvet det”.

Det er selvfølgelig en julestudietur sammen med firmaet. Hvor man kombinerer det kulturelle, arbejdet og julefrokosten. 

Turen går til Bruxelles
Store mødelokale

Vi skulle møde kl. 7.00 i Kastrup Lufthavn den 5. december. Lige så snart vi ankom til Bruxelles kørte vi i bus ud til EU Parlamentet. Vi startede med en rundvisning og et kort foredrag om hvordan parlamentet er opdelt samt hvor vores danske politikere sidder. Det var utrolig interessant og meget lærerigt. Foruden alle politikerne, er der 15.000 mennesker som arbejder bag kulisserne so-2-speak… Man rykkede frokosten frem, så vi kunne få den tidligere end beregnet. Herefter stod den på 3 stk. foredrag om hvordan det er at være politiker i EU eller rettere Bruxelles, at arbejde som politisk rådgiver og at arbejde i Bruxelles. Vi har en kollega, der arbejder der til daglig.  Men også høre om hvilke forskelle de gør eller er med til at gøre.

Juletræsfest ved Grand-Place

Det skal lige siges, at vi alle havde været meget tidligt oppe og folk havde ikke rigtigt haft mulighed for at få kaffe e.l. Jeg selv er ikke nogen kaffe-drikker, men jeg kunne også godt mærke, at det ville knibe med at holde sig oppe igennem alle foredragene. Det hjalp dog da jeg fik købt mig en cola.

Grand-Place

Det hele sluttede omkring kl. 15.00. Og så gik turen tilbage til hotellet. Det var ikke mere end en halv times gåtur. Det var en meget tiltrængt gåtur ude i det blå, også selvom det var gråt, kedeligt og koldt. Vi kunne blive lidt mere friske i hovedet. Samtidig fik vi jo også mulighed for at se alle de smukke bygninger. Vi gik også igennem en park. Den var utrolig flot, men jeg ved ikke hvad den hedder. Jeg ved, at den ligger midt i det hele, og at man fra den ene side kan se “paladset” eller kongehusets bolig.

Min drøm gik lidt i opfyldelse

Da jeg var yngre var min drøm at blive tolk og arbejde i Europa Parlamentet. Så det var enormt stort for mig at komme ind at se hvordan det så ud og høre hvordan det hele er indefra. Det var også meget sjovt at tænke på, at såfremt jeg havde valgt at følge drømmen dengang, kunne det have været mig, som sad der blandt de 15.000 “bag i Parlamentets kulisser”.

Vi ankommer til hotellet og havde næsten 2 timer for os selv. Her kunne vi gå op på værelset, få os en lille lur og gøre os klar til julefrokosten. Jeg valgte, at gå sammen med nogle af mine kolleger ud for at se lidt mere af Bruxelles. Vi boede jo kun fem minutters gåtur fra Grand Place. Vi gik op for at se den berømte “Manniken Pis”. Han var utrolig lille, men alligevel meget stor i Belgien. Første gang vi så ham, havde han brandmandstøj på. Den næste dag, da vi så ham igen, havde han fået pavetøj på. Vi ved ikke, hvem der giver ham tøjet på, men sjovt er det. Ellers gik vi rundt ved Grand Place og så på juleudstillingen de havde sat op.

Manniken Pis

Selve julefrokosten blev holdt på Belga Queen. En utrolig flot restaurant som oprindeligt var en gammel bank. Toiletterne var noget for sig selv. Vi var mange som gik derud og tænkte, er det skjult kamera eller hvad? Når man skulle på toilettet var det for det første bag et tykt gardin lige ved siden af baren. For det andet så var det hele i glas, altså man kunne se lige ind. Når man skulle derud første gang, tænkte man “jeg kan godt holde mig”. Lige indtil man finder ud af, at når man låser toiletdøren så “maskeres” den. Således man ikke længere så lige ind på én som sad på toilettet med bukserne nede so-2-speak.

Maden i sig selv var også en lidt sjov sammensætning, syntes jeg. Til hovedret fik vi fx kødboller i en keramik skål med skysovs, et halvt hjertesalathoved med lidt dressing og pomfritter. Alt hvad vi fik var godt nok. Men belgierne er åbenbart ikke kun glade for chokolade og vafler, de er også kendt for deres pomfritter. Så det kan være svaret på, hvorfor der serveres pomfritter til alle retter. De er nu altså også ret så gode!!!

Waffine

Netop når man siger belgien, siger man, vafler. Selvfølgelig kunne jeg ikke undlade at prøve sådan én. Jeg valgte en måske lidt utraditionel vaffel. De kolleger jeg var sammen med tog den lidt mere traditionelle vaffel. Jeg kan kun anbefale at vælge en “Waffine”. Det er en vaffel hvor tilbehøret er inde i den. Den er tyndere end en normal vaffel. Man skærer den igennem og lægger det som man har valgt i den. Til sidst lægger de den sammen igen. Jeg valgte nutella, og den kan jeg kun anbefale! ?

Museumstur efter julefrokost… Zzzz
Parlamentarium

Dagen efter mødtes vi igen kl. 10.30. Vi skulle gå “tilbage” til Europa Parlamentet, hvor der også ligger Parlamentarium. Det er et sted, hvor man kan komme tæt på historien på oprindelsen af Europa Parlamentet. Her skulle vi gå rundt i et stykke tid. Jeg vil anbefale at tage derhen, når man er mere frisk end vi var efter en omgang julefrokost og en tur i byen. For jeg synes faktisk, at det var meget interessant. Bare ikke helt så interessant, når man er meget træt.

Man kan ikke andet end at sige, at vejret dagen efter var helt fantastisk. Blå himmel, sol og noget varmere end dagen inden. Bruxelles er i sin helhed, en helt fantastisk by. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg har været der.

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.