I dette indlæg vil jeg fortælle jer om mine sidste dage og oplevelser på min udveksling down under. Der har været så mange fantastiske oplevelser, at det nok bliver svært at få dem alle sammen med eller også bliver dette indlæg måske en tand for langt. Håber du kan bære over med mig. 🙂

Turister i Sydney

Da jeg kom tilbage fra min “Spring Break” i Brisbane, havde jeg nogle dage før jeg skulle starte igen på “hverdagen”. Jeg tog sammen med en af mine room-mates ud for at se forskellige seværdigheder. Vi tog i Wildlife Zoo (ved Darling Harbour), Madamme Tussaud og Eye Tower. Det hele var en fantastisk og sjov oplevelse for os begge. Vi brugte en hel dag på disse tre steder, som er fint nok. Vi oplevede alt hvad vi skulle uden at skynde os, og det var bare rigtigt hyggeligt.

Bonus info: hvis man har planer om at besøge disse seværdigheder samt “Sealife” så vil jeg foreslå, at du køber en såkaldt “Combo-ticket” det er billigere og nemmere. Man kan selv vælge hvor mange af dem man gerne vil have på “Combo-ticket”. Da jeg fx allerede havde været i Sealife tidligere, så valgte jeg kun de ovennævnte tre seværdigheder.

De næste mange billeder jeg vil vise er fra Wildlife Zoo ved Darling Harbour. Her mødte vi mange forskellige dyr og fik mange nye venner, som I nok vil kunne se.

Som nævnt i tidligere indlæg, så findes der mange forskellige kænguru-arter. Her er “en af de vilde kænguruer”, altså dem som kan blive op til 3-4 meter høje (hanner). De kænguruer som ses normalt i diverse zoologiske haver er wallabies, altså de “små” kænguruer.

Som man måske også godt kan ane på billederne i dette indlæg, det er blevet varmere i vejret, jeg har bl.a. shorts på. Og der vil jeg bare sige, det er helt rigtig spottet. Lige siden “Spring Break” blev vejret også bedre, men vi var også lige gået ind i forårsmånederne – det gør man nemlig i september-måned i Australien. ?

Så i de næste par måneder kunne vi nemt komme op på temperature ml 20-25 grader (hvilket jo nærmest er sommer i det ganske, danske land).

Det første man møder på sin vej ind i den “vilde” natur er en hel masse skilte. Der er også et slags kort over Australien, men det er ret mørkt når man træder ind i entréen, så det kan være svært at se det helt tydeligt.

Jeg synes, det er et ret sjovt skilt, som fortæller de besøgende, at der findes dyr længere fremme. Det er jo lidt mærkeligt at skrive det, især når man netop befinder sig i en zoologisk have… ?

Det er hvad man også kalder sort humor, som vi kender så godt herhjemme i Danmark. Dog støder vi ikke på skilte, når vi går ind i zoologisk have, hvor der står “Pas på, der er dyr længere fremme”. Når man går rundt inde i Københavns Zoo, så er man mere eller mindre vant til at gå rundt i en have og se på dyrene. Her i Wildlife Zoo er man for det meste indendøre, man går dog rundt udenfor et par enkelte gange, men det er primært en indendørs Zoo.

Wildlife Zoo

Det mest fascinerende i denne Zoo var sommerfuglene og skildpadderne. Ligesom i mange andre Zoo, så er sommerfuglene indendøre og frie. Jeg har dog ikke været et sted hvor sommerfuglene sætter sig på én helt frivilligt!

Og så alle disse forskelligartede sommerfugle der findes. De er jo både store og farverige. Ikke fordi man ikke kan se de samme i Danmark, men det var noget helt særligt og fortryllende. Der var både sommerfugle med “øjne” på vingerne, sorte, hvide og brune sommefugle samt nogle med forskellige farver på sig.

Som man nok kan høre, er jeg ret interesseret i sommerfugle, hvilket jeg også er og har været siden jeg var en lille pige. Jeg havde også en sommerfuglebusk, hvor der hver sommer kom en hel masse sommerfugle for at spise godter fra buskens mange blomster.

Man kan ikke gå i zoologisk have, og især ikke i Australien, uden at se de små wallabies.

De er simpelthen bare så nuttede og søde at se på. Nogle af dem (også denne på bill.) kan ikke helt finde ud af, at de er bag et glas. Så nogle gange gokker de hovedet ind i ruden og bliver helt bange og nervøse. Det er jo overhovedet ikke sjovt, men det ser nu altså lidt komisk ud. Især når man står på den anden side af glasset og ser de andre i gruppen bare sådan “ryste lidt på hovedet” over, at en af deres egne tror, de kan komme igennem ruden.

Hvis de bliver lidt generte, gnubber de deres hoved op ad væggen og ser med det ene øje ud på publikummet. Man kan godt kalde dem lidt af nogle skuespillere. Altså de ved, at der mange mennesker som kommer og ser på dem hver dag, så de bliver da nødt til at give dem lidt værdi for pengene.

På min tur i Zoo fik jeg en masse bekendte og nye gode venner. Bl.a. denne EMU, som I kan se på billedet. Den havde ikke noget navn, men vi kaldte den James, meget maskulint.

Han var meget sød, meget stille og rolig, og tog sig slet ikke af alle de kameraer der måtte være. Eller alle de mennesker som gerne ville have et billede med ham. Det var virkelig hyggeligt!

Man kan ikke andet end at sige, han er blevet “opdraget” godt af sine ejere. Og selvom det muligvis kan virke som om, han ser lidt vred eller irriteret ud, så er han meget venlig af sind. Han kan ikke gøre for at hans ansigt ser vredt ud. Men på den anden side bliver han nødt til at have sådan en “maske” på især hvis han føler sig truet eller skal på jagt. De kan jo løbe vildt hurtigt. Næsten lige så hurtigt som kænguruerne hopper! ?

En af mine andre nye venner er krokodillen her, som hedder Rex. Den vejer omkring 700 kg og er ca. 5 m lang. Det vides ikke med sikkerhed, men man har skønnet ham til at være ca. 49 år gammel (i 2012, så i dag vil han være ca. 51 år).

Han er en vild krokodille, som så er blevet kørt hertil, da man ikke ville have den færdedes ude hvor den kunne gøre skade. Han er åbenbart ikke så pige-glad. Der er blevet “sendt” to hun-krokodiller ned til ham, men hver gang morgenen efter, er hun-krokodillen forsvundet! Man mener, at han har spist dem begge to, da de ikke er blevet fundet på anden vis.

Dem, der passer på Rex, har nu forstået budskabet og har valgt ikke at sende flere hunner ned til ham, foreløbig.

Man kan ikke andet end at sige, man får en masse (ny) viden ved at tage på tur i Wildlife Zoo!

Den næste lille fyr er også en af mine venner. Han hedder Jay og kom rigtig godt ud af det sammen med en af mine andre venner (koalaen) Jack. De to var bare helt fantastiske at se på.

I Sydney (NSW), er det ikke lovligt at holde koalaerne. Men nogle steder må man godt røre dem, som jeg fx gjorde ved min første tur til Wildlife Park (som nævnt i tidligere indlæg). Men der er andre stater hvor det er lovligt. Så hvis man har planlagt at tage på en lille rundrejse i Australien og man gerne vil kunne holde en koala, så vil jeg foreslå at tage et smut forbi Brisbane, Adelaide eller Melbourne. Der findes også mange andre steder i Australien, hvor det vil være muligt at kunne holde en koala.

Madamme Tussaud

Næste tur gik til Madamme Tussaud, der ligger lige ved siden af Wildlife Zoo. Det var min første tur i Madamme Tussaud overhovedet. Så der blev virkelig gået til den med billeder samt sjov og spas.

Der bliver, som i Danmark, tildelt dem en bolig, men hun valgte den fra (so-2-speak). Det var selvfølgelig ikke noget der stod i hendes magt, men hun valgte i hvert fald ikke at bruge boligen, andet end når det var nødvendigt.

Hun syntes, det er spild af diverse resourcer at have sådan en bolig stående, når man allerede har et sted at bo. Og især når der findes så mange mennesker rundt omkring i Australien som mangler et sted at bo.

Som man kan se på billedet, er hun ikke særlig høj. Jeg havde set hende et par gange i nyhederne, og jeg troede, hun rent faktisk var “normal” i højden. Men da jeg så så hendes voksfigur, kunne jeg se hun ikke var så høj.

En anden person jeg mødte på min vej gennem dette voks-museum var (selvfølgelig) ingen ringere end The Queen herself. Hende vidste jeg til gengæld godt ikke er særlig høj.

Man kunne også have valgt at sætte sig i tronen med kronen på og alt det der gøgl. Det prøvede jeg jo også prøvede, men dette billede blev mit favorit billede. Det ligner nemlig, at jeg på den ene side prøver at snige mig ind på hende for at give hende en forskrækkelse. Og på den anden side kunne det også ligne, at jeg er ude på at lave masser af sjov og ballade. Jeg vil dog selv sige, at det måske nok var en blanding af de to scenarier.

Det eneste jeg bare gjorde var at stille mig bag hende, bukkede mig lidt ned for at være på højde med hende, og sige “pick-a-boo”. Det var så komisk, at min roommate synes, det skulle foreviges i et billede.

Jeg blev så glad, da jeg så at Barack Obama også var kommet til Sydney, at jeg simpelthen bare var nødt til at få et billede med ham! Det var nok et af mine mange store øjeblikke, hvis jeg selv skal sige det! ?

Da jeg viste mine venner og familie billedet, var der nogle som spurgte mig, hvordan det var at holde ham under armen? Her måtte jeg desværre skuffe dem, for selvom det ligner jeg holder ham under armen, er det nu hans egen hånd man kan se. Der var så også nogle som spurgte om ikke Mrs. Obama havde forandret sig? Her måtte jeg så sige, at det ikke var Michelle Obama man ser, men derimod min roommate jeg var på tur med.

Eye Tower

Da vi havde spist frokost, gik vi hen til The Eye Tower. På vores vej derhen så vi det lille “Eiffeltårn”. Vi syntes i hvert fald det var sjovt, da min roommate studerer i Paris og jeg selv har været der så mange gange.

Til dig som ser det samme som vi gjorde, kan jeg informere dig om, at det er en antenne ovenpå en bygning. Men man kunne sagtens tro, at Sydney havde fået deres eget Eiffeltårn bare i sølv og i mindre størrelse. Men det har de altså ikke.

Her er vi så nået op til toppen af Sydney, Eye Tower. Før man bliver ført op til toppen, skal man lige gennem en 3D kortfilm. Her får man en masse informationer omkring tårnet og området.

Tårnet blev bygget i 1970’erne, hvor man også planlagde 52 butikker, som skulle være “byggegrunden” af tårnet. I 1981 blev tårnet så åbnet, og man kunne dermed få en oplevelse udover det sædvanlige. Det er 309 m højt og den kan rumme op til næsten 1000 mennekser. Der er en cafe, en lille souvenir-butik og en restaurant på toppen.

I 2005 blev tårnet udvidet med en såkaldt “Skywalk”. Hvilket vil sige, at man kan vælge at tage turen i tårnet til næste punkt, hvor man kan stå udenfor, altså i sikkerhedstøj, og virkelig få en oplevelse for livet! Jeg turde ikke, for jeg så hvad man skulle står på, og det skulle jeg ikke nyde noget af. Men det skal da ikke holde andre fra at prøve! ?

Man kan virkelig se hele Sydney og omegn oppe fra dette tårn, og det er helt utroligt!

Billedet fra før viser noget af Darling Harbour. Det er kun en lille tredjedel af hvordan det ser ud i virkeligheden. Oppefra tårnet får man et godt billede og indtryk over hvor stor havnen egentlig er, og man kan slet ikke tro sine egne øjne. Jeg kunne i hvert fald ikke!

Her kan man se Hyde Park. Alle de grønne træer man kan se, eller grønne område om man vil, det er parken. Her er der fest og farver. Om foråret bliver der holdt nogle små festivaler, som jeg virkelig synes man skal opleve, det er helt unikt og så utrolig flot!

Sidste udflugt med skolen

Den sidste tur jeg var på med skolen, tog vi til et buddhistisk tempel, som var en oplevelse for sig. Det ligger midt i en industri! Det er ikke et musuem, men et rigtigt tempel hvor mange munke bor og bliver undervist.

Det næste sted vi tog hen til var et sted, der hedder Kiama Blow Hole, det er også et sted jeg vil anbefale dig at tage hen til. Det er rester af en gammel vulkan. Og vandet kommer fra havet, og idet det strømmer ind i et lille hul ryger det op. Og ja, jeg tror du har forstået det nu. Om ikke andet så kan du se hvad jeg mener på billedet.

Vi var også ude at møde en aboriginal australier, som fortalte os om samfundet. Hun gav os også gode råd og tricks, såfremt vi skulle være faret vild i naturen eller skoven. Hvad man kan spise og ikke spise, hvad man kan bruge som “medicin” osv.

Kvinden der er i billedet var vores guide. Hun fortalte nogle utrolige historier om hvordan de bor og hvordan samfundet fungerer osv. Hun fortalte endda, at en af de “gamle” medicinmænd i deres samfund har fundet en kur mod kræft (dog ikke generelt!). Men da de er fredet og ikke må sælge deres viden, kan man ikke andet end at vente på vores egne videnskabsmænd finder frem til kuren selv.

De redskaber man kan se på bordet, er lavet af ren natur. Det er redskaber til at lave mad, husholdning, rengøring og redskaber til at smuksere sig med (såsom hårbørste).

Vi spiste frokost i Cangaroo City, og ja, det hedder byen. Den har fået navnet efter de mange vilde kænguruer, der befinder sig i området omkring byen.

Lige omkring Halloween var der en mini musik festival i Surry hills. Her blev man mødt af masser af godt humør og høj stemning.

Der var nogle, som havde valgt at gå “Zombie Walk” fra Hyde Park til Surry Hills Festival. Så der kom en masse “Zombier” senere på dagen. Det var en lidt anderledes oplevelse, men meget sjovt.

Ved festivalen kunne man købe forskellige ting, såsom tasker, tøj, hatte osv. Man kan godt sammenligne det lidt med de danske kræmmermarkeder.

Men det var også muligt at se på kunst. Og der var også mange som havde kreeret et eller andet, om det så var mallerier eller tegninger.

Jeg tegnede også på fliserne. Det blev til et hundehovede. Det var let og overskueligt at tegne. Der lå nemlig farvekridt frit fremme så alle kunne få lov til at tegne eller skrive lige det de ville, og det kunne jeg jo ikke lade være med.

Kunst skal jo heller ikke være perfekt, hvilket nogle også vil kunne se på billedet. Det ene øre er længere end det andet, og smallere.

Den ene kind er lidt tykkere og rundere end den anden. Og så er den skeløjet.

Den ser sød ud, men det er ikke perfekt, og som sagt så skal kunst ikke være perfekt! Hvilket dette også er et godt eksempel på.

Sidste dage i Sydney

Jeg vil nu slutte min fantastiske tur af med nogle billeder af de sidste ting jeg oplevede, mens jeg var dernede.

På billedet vil du nok ikke kunne se det, men Prins Charles sidder på bagsædet i bilen. Han var nemlig dernede imens jeg også var der. Det er ikke fordi jeg er kæmpe fan af ham, men det var dog lidt sjovt, at han netop var lige der ved The Rocks samtidig med mig. Overhovedet ikke planlagt!

Jeg vidste godt, han ville være der med sin hustru, men igen ikke noget jeg går særlig meget op i.

En anden ting jeg også vil gøre dig opmærksom på, er, at når du vælger at spise udenfor så vær meget opmærksom på fuglen her. Man kan sammenligne den med de danske duer. Jeg synes, dog ikke de danske duer er så voldsomme som denne art.

Jeg blev overfaldet (lyder voldsomt, men sandt) af denne fugl tre gange. Når de kan lugte maden, så er de slet ikke bange for enten flyve hen til dig og tage det ud af din hånd eller bare gå hen og nappe maden fra dig.

Det første prøvede jeg. Jeg skulle til at tage en bid af min burger, og så kom der en fugl flyvende over hovedet på mig  og tog den ud af min hånd. No mercy, whatsoever!

Og andre gange har de bare været ved at flyve ind i mig, for de flyver ret lavt.

Den sidste dag jeg var i Sydney, tog jeg ind til centrum og gik langs vandet, for at se alle de ting jeg ikke havde fået set.

Jeg så fx “The Government House”, hvor man kan gå rundt i parken uden at skulle betale. Vil man ind at se selve bygningen koster det. Det synes jeg ikke man behøver, man får nemlig så meget at vide bare ved at tage turen rundt i haven. Træet som ses her har Dronning Magrethe II plantet i 1987, da hun var på besøg dernede. Og der findes mange andre træer, som kongelige personer har plantet, f.eks. Diana.

Når man går langs vandet, er der også en park man kan gå rundt i, som også har mange sjove og forskellige træer. Jeg er bl.a. helt vild med de lilla træer, jeg synes, de er helt fantastiske.

Men som sagt, så findes der også nogle lidt mærkelige træer imellem de andre almindelige som man kender. Der er f.eks. dette løg-træ (som jeg kalder det). Jeg ved ikke hvad det er for et træ, men da den har form som et løg, har jeg valgt at kalde det et løg-træ. Sjovt ser det i hvert fald ud.

Fra denne park kan man få de mest fantastiske billeder af både Harbour Bridge og Sydney Opera House. En flot kombination af de to store seværdigheder og bygninger.

So-long Sydney

På min allersidste dag havde jeg aftalt med min anden Roommate, at vi skulle stå tidligt op og se solopgangen. Og det var sjovt at se, da vi gik ned til klipperne, at rigtig mange andre havde fået samme idé som os, nogle af dem kendte vi fra skolen.

Det var bare lidt trist, at vejret ikke helt var med os. Det var skyet, gråt og trist. Vi blev enige om, at det var fordi Sydney var så kede af, at vi skulle afsted!

Jeg håber, du har fået lidt inspiration til hvad man kan lave i Australien (Sydney og omegn) såfremt turen går dertil. Jeg ved i hvert fald, jeg skal derned igen og have mange flere oplevelser, møde nye mennesker og ikke mindst se andre steder end lige Sydney.