Vinter i Tivoli 2019 åbnede dørene den 1. februar og holder åbent indtil den 24. februar. Det er andet år i træk, hvor Tivoli har valgt at holde åbent i vinterperioden.
Sidste år var jeg derinde to gange. Den ene gang sammen med min søster og Bedste, hvor jeg også stod på skøjter sammen med min søster. Det var hendes første gang, dengang. Anden gang var jeg derinde med min veninde. Begge gange mega hyggelige.
Læs mere om turen Vinter i Tivoli sidste år.
Det samme skal jeg også i år. Jeg har faktisk allerede været derinde sammen med min søster og Bedste. Det var vi i sidste uge. Her stod min søster og jeg også på skøjter. Vi er faktisk begge blevet meget bedre til det. Ikke fordi vi er blevet professionelle skøjteløbere eller noget, men vi er kommet et skridt videre.
Vi var i hvert fald ret stolte. Også især når der var gået et helt år siden sidst. Jeg skal da være den første til at sige, at min skøjtestil ikke ligefrem er den kønneste. Men i det mindste falder jeg ikke og så kommer jeg rundt. 🙂
Ikke hele haven er åbent, men der er stadig noget at se og opleve, samt forlystelser at prøve. Derudover så er der også forskellige lysshows, både ude ved søen og over Koncerthuset. Vi nåede ikke at se det i sidste uge, men mon ikke jeg når det næste gang, hvor jeg også skal stå på skøjter endnu engang.