Det er OK

Jeg har indenfor de sidste 3 år fået professionel hjælp. Den første gang var virkelig hård og jeg lærte enormt meget om og af mig selv. Jeg tog nogle beslutninger, som havde ligget og luret længe, men jeg havde ikke turde gøre noget ved det, indtil jeg fik at vide, det er OK.

For snart 4 år siden begyndte jeg at arbejde et nyt sted, hvor én af mine første opgaver var at skulle lave et stort produktkatalog med 3.600 produkter. Det tog stort set al min tid de første ni måneder. Det var lige før det gik rigtig galt. Jeg arbejdede fra 7 morgen til 6-7 aften. Lavede ikke andet end kun at se på tekster og billeder. Tog nye billeder og sørgede for, at produkterne blev placeret i den “rigtige” rækkefølge.

Da det var færdigt, fik jeg ting at vide fra mine kolleger i Skandinavien, der gjorde ondt. Jeg ved godt, det ikke var direkte til mig eller mit arbejde. Men da jeg havde siddet med det i så lang tid, følte det, som om de var efter mig. Følte som om de ikke syntes, jeg havde gjort et godt nok stykke arbejde.

Jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde brug for hjælp. Igennem arbejdets sundhedsforsikring blev jeg henvist til en psykolog. Denne psykolog hjalp mig med at få en klarhed, som jeg aldrig havde haft.

Hun sagde blandt andet, at det er OK at vælge sig selv og ikke at tage tlf. hvis man ikke havde lyst. Hvis der er noget som er vigtigt skulle jeg nok få det at vide. Men havde jeg ikke lyst til at tale med nogen, var det OK ikke at tage den. Det var en lettelse for mig.

Vi fik snakket om alt fra min tid som mobbeoffer til mine forældres svigt og alkohol i familien. Jeg havde allerede om sommeren taget en stor beslutning. Jeg blev 30 år og ville holde en stor fest. En fejring og fødselsdag, som jeg havde set frem til i mange år. Derfor var det også vigtigt for mig, at dem som deltog også var dem, som jeg ville se. Jeg havde bevidst valgt IKKE at invitere Lene (aka. min mor). Af mange års erfaringer, vidste jeg hvad udkommet ville have været. Derfor blev hun og hendes mand ikke inviteret.

Efter jeg havde været hos min psykolog og fået en klarhed omkring mit liv, min situation og mine tanker, valgte jeg ydermere, at klippe snoren til hende (red. Lene). Det var mit valg og jeg havde det fantastisk med den beslutning. Det svære var for min Bedste og søster til helt at forstå det, men det er også helt OK. De er stadig i kontakt med hende og en af del af hinandens liv, og det er OK for mig. Jeg har også sagt, at hvis vi skulle være til samme arrangement, var det ikke fordi jeg ville melde afbud. Der er ikke nogen som siger, jeg SKAL snakke med hende eller sidde ved siden af hende. Det er mit valg.

Der er flere som kender mig, som har bekræftiget mig i, at det var det rigtige valg. Og jeg har det super godt med det. Det er det vigtigste!

Stress kan komme i alle former

I år, eller faktisk indenfor det seneste halvandet-års tid, stod jeg igen med det store katalog-arbejde. Denne gang med 4.400 produkter. Inden arbejdet gik i gang, ville jeg have nogle ting på plads – nogle af dem kom på plads, men ikke alle. Arbejdet igen blev hårdt og langt, men denne gang skulle jeg bare også lige lave alle de andre hverdagsopgaver.

Det hele resulterede i, at jeg gik ned med stress igen. Jeg var (og er) ikke sygemeldt, jeg tog (tager) på arbejde hver dag. Men mit humør var ikke i top, jeg var meget træt, kunne ikke overskue særligt meget og jeg havde ingen motivation. Og så græd jeg en hel del – både derhjemme og på arbejdet.

Efter lidt tid begyndte jeg at få hold i nakken, så jeg søgte hjælp igennem arbejdets sundhedsforsikring og fik hjælp. Jeg kom til ret hurtigt hos en fysioterapeut og hun fortalte mig, at der hvor jeg havde ondt, var meget normalt når man havde stress. STRESS – det var ikke lige det jeg havde brug for at høre. Men efter det var sunket ind og jeg havde fået talt med mine chefer omkring det, fik jeg da kontakt til en stresspsykolog.

Denne gang skulle jeg ikke møde op hos nogen, det hele foregår over tlf. Meget mærkeligt at skulle tale med nogen over en tlf. Jeg ved ikke, om det 100% er hende som har hjulpet mig, eller om jeg bare har taget nogle valg i hverdagen, men jeg har det bedre nu. Jeg er ikke nær så træt som jeg var før og jeg har fået mere energi. Det er svært at sige, hvad der har hjulpet, men uanset hvad så har jeg været åbent omkring det. Mine tætte kolleger, venner og familie ved, jeg har stress – eller som psykologen sagde det, “kortvarig-stress”.

Min skjulte smerte

Det er vigtigt for mig at sige, at det er OK at bede om hjælp, men først når du selv er klar til det. Hvis ikke du selv er med i forløbet eller klar på det, så hjælper det måske ikke. Dog, kan det måske hjælpe at tale med nogen, som ikke nødvendigvis kender dig – få nogle andre øjne på din situation.

Stress kommer i forskellige former. Efter for nyligt at have set TV2s program “Min skjulte smerte” gav det mig et indblik i hvor mange forskellige former, at stress kommer i. Men også hvordan det udvikler. Le Gammeltoft nævnte det også selv, at du ved måske selv, der er noget galt. Men du har brug for at andre siger det til dig. Jeg tror også, det er vigtigt, at det ikke er hvem som helst der siger det til dig. For er det fx din kæreste, mand/kone, mor/far eller andre som står dig meget nær, hører du det måske ikke.

Men kommer der nogen, som godt kender dig, men måske ikke ser dig så tit – kommer der lige pludselig andre øjne på. Uanset hvad mener jeg, du selv også skal være parat til at tage imod hjælpen. Det gjorde det for mig.