I fredags var jeg inde og høre Rasmus Seebach til Fredagsrock i Tivoli. Han afsluttede sin sommerturné inde i Tivoli. Og hold op, hvor han holdt en fest for os alle sammen!
Der var sort af mennesker over det hele, men det var ikke helt sådan det så ud til, da vi ankom.
Fredagsrock – Inner Circle
Min søster havde spurgt vores Bedste sidst vi var sammen inde til Fredagsrock, om hun ville ind og se Rasmus Seebach. Men da hun var inde og se Kim Larsen til Fredagsrock blev hun så bange, at hun ikke vil ind til Fredagsrock igen. Det var for en voldsom oplevelse for hende.
Så jeg sagde til min søster, at jeg da gerne ville tage med hende derind, hvis ikke der var nogle andre hun ville derind med. Men sagde, at hvis jeg skulle derind, så ville jeg købe billet til inner circle, for jeg vil ikke stå som en sild i en tønde. Det var hun med på. 🙂
Vi skulle så derind med hendes fars kone og hendes mor, for de ville også gerne ind og høre ham.
Så i fredags kørte jeg hen til min søster for at spise, og så skulle vi sammen tage toget ind til Tivoli. Fordi vi ikke har prøvet at købe billet til inner circle før, så vidste vi ikke rigtig hvordan det fungerede. Altså i hvor lang tid i forvejen vi skulle tage derind. Vi tog derindad, så vi var der ved 20-tiden.
Vi fik nogle virkelige gode pladser. Vi stod cirka i midten af plænen, så vi havde god udsyn til scenen. Det var perfekt.
En fest uden regn
Der var et tidspunkt, hvor det så ud til, at vi skulle stå i regn. Men sådan blev det heldigvis ikke. Jeg havde hele dagen kørt mellem byerne. Da jeg kørte fra arbejde dryppede det en smule og det så ret mørkt ud over vandet, men mere var der ikke i det.
Da jeg kommer hen til min søster havde det lige regnet en hel del og ellers var der tørvejr. Og da vi kommer ind i Tivoli, kan vi se, at det også lige havde regnet der, og resten af aftenen kom der ikke noget, kun igen et par dråber, men ikke mere.
Rasmus Seebach til Fredagsrock
Han sang mange af hans velkendte sange og så et par af de nye fra hans nye album. Det hele spillede bare. Hans velkendte sange havde fået et lille opløft. Rasmus fortalte selv, at man ikke kunne komme udenom, at sommeren i år havde været virkelig solrig og varm, hvilket var fantastisk. Så de gamle sange havde fået en lille make-over.
Han og hans band var blevet inspireret af varmen og brugt de velkendte trommer og toner fra syden – især brasilianske rytmer. Det syntes jeg nu ikke gjorde noget. Det blev det kun mere festligt af. Når jeg hører disse sydamerikanske toner, kan jeg ikke stå stille og det kunne jeg heller ikke denne aften. 🙂
Han sang også nogle lidt stille og rolige sange, blandt en af hans nye, som har har skrevet til sin søn. Sangen handler om, at Rasmus fortæller sin søn om hans farfar. Den hedder “Farfar sang”, og den er virkelig smuk.
Derudover sang han også en sang sammen med Tommy Seebach, hvilket var ret så smukt udført. Her viste de en slags tegnefilm på storskærmen, som var blevet lavet til sangen. Det hele gik op en smuk og højere enhed.
Og så havde Rasmus også inviteret hans bror med op på scenen. Han viste sine evner som DJ og fyrede også lige en fest af til Fredagsrock.
Altså du kan måske fornemme det, men jeg havde i hvert fald en fest i Fredagsrock. Og jeg kunne godt have fortsat det meste af aftenen/natten uden problemer. 😉