I onsdags var jeg inde sammen med min Bedste og se “Påske i Tivoli”. Sidste år var vi også derinde, hvor jeg synes, det var utrolig smuk og flot sat op. I år var der også fint pyntet op, men det var lidt tamt.

Påske i Tivoli

Jeg ved ikke, om det er fordi påsken faldt tidligere sidste år, så der kunne gøres lidt mere også på plænen. I år er der sat et blomsterbed på plænen og ligge-/siddestolene er taget frem, men ikke andet. Hvilket kan være fordi den første Fredagsrock var i går (fredag den 12. april), derfor skulle plænen være ryddelig.

Der kan være mange årsager til det. Jeg kan kun gætte mig til grunden til, at de har gjort det som de har i år. Uanset hvad, så er der da pyntet op til påske hist og her i haven. Og hvis det ikke lige er det man går mest op i, så er hele haven og forlystelserne jo åbne, så man kan komme op og prøve noget. 🙂

Det var der i hvert fald mange, som valgte at gøre, da vi var derinde. Og derudover så er der også et Rasmus Klump forestillingen på plænen for de små. Hvilket der var mange, som havde valgt at tage ind for at opleve.

Påske i Tivoli

Sidste år var det faktisk ret godt vejr – varmere end det var i onsdags. Solen skinnede og der var blå himmel, men det var virkelig koldt. Vi havde sat os ned et sted, hvor vi kunne nyde noget at drikke. Der var ikke sol lige der, men der var tæpper og en varmepumpe. Det hjalp bare lige meget.

Så inden vi tog hjemad, valgte vi at sidde ovre ved springvandet på en bænk i solen. Det var dejligt varmt. Her sad vi så og blev varmet, men også kigge på alle de forbipasserende. Det er noget vi gør meget. Sidde på en bænk, en café eller lignende og se på de folk, som går forbi os. Det er afslappende for os, men samtidig kan vi også blive inspireret af de forbipasserende. Deres tøj, sko eller frisure.

Nu starter påsken så for alvor i næste uge, hvilket er en god anledning til at tage ind i Tivoli og se påskeudstillingen. Eller komme ind og prøve alle de forlystelser man kan og har lyst til. Sommeren er lige om hjørnet – eller det kan vi i hvert fald håbe på. 🙂

God Påske!

Påske i Tivoli
Påske i Tivoli
Påske i Tivoli
Påske i Tivoli
Påske i Tivoli
Påske i Tivoli

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.