Ledig nu i et halvt år
I dag er det præcist et halvt år siden, jeg havde sidste arbejdsdag. Det jeg synes, der er lidt mere sjovt at tænke på, at jeg i går for 3 år siden, sagde jeg “ja tak” til det samme job.
Ligesom første gang jeg var ledig, går det også denne gang sådan lidt op og ned i bølgedale. Der er dage, hvor jeg er fuld optimistisk og tror på det. Og så er der dage, hvor jeg ikke længere synes, det er sjovt og tvivler en smule på mig selv og mine evner.
Jeg ved, at der er rigtig mange, der sidder i samme båd som mig. Og jeg skal da heller ikke beklage mig, for det kunne have været meget værre. Der er så også dem, der siger til mig, at så længe har jeg heller ikke været ledig, og det er nok også rigtigt. Men jeg vil da meget hellere kunne sige, at jeg i det mindste har været til et par samtaler, fremfor at fortælle (hele tiden), at jeg er så “heldig”, at jeg kun har fået afslag, når der er nogen der spørger mig om hvordan det går.
Der var for et par måneder siden et lille lyspunkt i mine afslag. Der var der et par virksomheder, som rent faktisk meldte tilbage, at jeg var en interessant kandidat og de meget gerne vil beholde mig i deres database. Når der var et job, hvor jeg passede ind, ville de tage kontakt til mig. Det var rart at få disse. For det viste også, at de rent faktisk havde læst min ansøgning og CV. Det var ikke bare et “auto-afslag” jeg fik.
Der var også én, der ringede mig op. Vi havde haft sådan en god telefonsamtale inden jeg sendte min ansøgning. Så hun mente, det kun var på sin plads, at jeg fik det at vide over telefonen og ikke bare via en mail. Det lyder mærkeligt, men det var rart, at få sådanne nogle afslag. For så synes jeg ikke helt, det er spild af tid at bruge så meget tid på at skrive dem.
Men jeg er ved at blive (lidt meget) frustreret. Fordi der ikke er nogen, som i det mindste vil have mig ind til en samtale. Jeg ved godt, at jeg oppe imod rigtig mange hver gang jeg søger. Og det er mere et spørgsmål om held, men alligevel. Jeg forsøger endda at variere tidspunktet jeg sender ansøgningen på. Hvornår er det bedste tidspunkt at sende sin ansøgning, er der rigtig mange løsninger på. Men hvilken én passer? Det har jeg ikke fundet ud af endnu. Jeg varierer også hver enkel ansøgning, og sætter mig virkelig ind i virksomheden inden jeg skriver og sender den. Men det gør heller ikke nogen forskel – sådan føler jeg det i hvert fald.
Jeg ved ikke hvor mange forskellige artikler jeg har læst omkring ansøgningsprocessen eller hvor mange jeg har spurgt til råds. Hver gang får jeg at vide, at det er en virkelig god ansøgning og et godt CV jeg har, men hvorfor er det så, at jeg ikke er blandt dem, der kommer til samtale??? Det er her, jeg bliver meget frustreret og mister lidt håbet.
Jeg har også gjort alt hvad jeg kan, hvis jeg selv skal sige det. Har sendt opfordret og uopfordret ansøgninger, skrevet mig op i forskellige vikar- og rekrutteringsbureauer, og gjort opmærksom på det på diverse sociale medier. Men det er der bare rigtig mange andre der også gør. Jeg har endda nogle gode folk omkring mig, der sender mig forskellige links til jobopslag, som jeg også søger. Derudover tager jeg de kurser jeg kan. Især hvad angår sociale medier, da det er det jeg virkelig godt kunne tænke mig at arbejde med.
Jeg ved godt, jeg “kun” har været ledig i lidt over 6 måneder. Og jeg er stadig ung og har tiden for mig. Selvfølgelig skal det da nok lykkedes, men jeg vil bare så gerne have en hverdag igen. Det er faktisk hårdere at være ledig end at have et fuldtidsjob, det synes jeg i hvert fald.
Det som jeg skrev tidligere på året om, at 2017 er mit år, det står jeg også stadig fast ved. Jeg havde nu selv håbet på, at i det mindste have været til én samtale inden sommerferien. Jeg håber bare på, det snart bliver min tur til at få et arbejde. Også især når dem man kender får det ene job efter det andet.
