Nu står der ferie i kalenderen for mit vedkommende. For første gang har jeg taget 3 ugers ferie. Det virker lidt mærkeligt at tage ferie når man står uden arbejde, men hold nu op, hvor har det været tiltrængt!

Jeg er nu halvvejs igennem min ferie, hvilket er lidt vildt at tænke på. Den første uge har stået på afslapning og kører min Bedste på sygehus. Hun blev i juni først opereret i det venstre øje og i juli blev det højre øjes tur. Det gik rigtig godt den første operation og det gjorde den anden sådan set også, men da vi tog til kontrol en uge efter hos hendes egen øjenlæge, var lægen ikke tilfreds med det. Og det gjorde også ondt i min Bedstes højre øje. Det viser sig så, at lægen der opererede hende havde glemt en lille del af den gamle linse, så det skulle jo selvfølgelig fjernes.

Så i torsdags kører vi afsted igen til Næstved Sygehus. I første omgang ville de ikke fjerne det den samme dag, men vi var begge stædige og efter tredje læge havde set på det, lykkedes det heldigvis. Og det skulle ikke være så omfattende, det skulle bare tages ud med et sug. Det viser sig så at være mere omfattende end som så. Den gamle rest var igang med at integrere sig med den nye linse, så hun var under en operation igen.

Ellers var vi en tur i Hillerød i går for at se Frederiksborg Slot og slotshaven. Jeg havde aldrig været der, men har altid godt kunnet tænke mig det. Så nu har jeg set det, og hold da op, hvor er det flot!

Jeg er helt vild med barokken og den måde de indførte de flotte symmetriske haver på. Når man ser på disse to flotte billeder, kan man også ane den symmetriske arkitektur.

Frederiksborg Slot
Slotshave

Når man ser på disse to flotte billeder, kan man også ane den symmetriske arkitektur.

Frederiksborg Slot
Frederiksborg Slot

 

 

 

 

Haven er delt op med et langt vandløb og vandfald i midten. I den nederste del af haven kan man se de mange flotte blomster og så dronningens monogram, Dronning Magrethe II. Jeg skal helt klart tilbage igen og udforske haven noget mere. Det er virkelig et besøg værd for store og små. 🙂

Derudover har jeg nydt de (få) gode sommerdage og aftener herhjemme i Danmark. I mandags gik jeg en aftentur ned til stranden, hvor jeg fik taget nogle gode billeder, men jeg fik desværre også mere end et par myggestik med mig hjem. Èt på hver ben, ét på halsen og ét i ansigtet. Ja, du læste rigtigt. Det er virkelig nogle af de mest mærkelige steder jeg har fået det, men så har jeg også prøvet det.

Sommer i DK Sommer i DK

 

 

 

 

Det er desværre også det man må tage med sig, når man vælger at holde ferie hjemme og samtidig bor tæt på grønne områder samt vandet. Men altså smukt er det!

 

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.