Som efterhånden en lille ny tradition, holdte vi også sommerferien hjemme i det danske land sidste år. Denne gang gik turen til Fyn. Jeg har besøgt Fyns land rigtig mange gange og jeg elsker den dejlige lille ø. Der er ligesom en slags stilhed og ro uanset hvorhen på øen man er.

De fleste gange jeg har været der, har jeg været i Faaborg, Middelfart, Svendborg og selvfølgelig Odense. Denne gang startede vi i Nyborg og sluttede så af i Odense.

Min Bedste og jeg havde fundet nogle hotelophold på Nyborg Strand Hotel i sjovt nok Nyborg og Hotel Domir i Odense. Ligesom vi også havde fundet stedet i Jylland året før.

Vi var i Nyborg fra mandag til onsdag. Her kørte vi så rundt omkring og så Fyn. Vi tog blandt andet op til Fyns Hoved, hvor vi aldrig havde været før. Det var virkelige smukke omgivelser deroppe. Jeg havde fået fortalt, at det var her, at især malere tog op for at male de fantastiske grønne arealer eller for at få inspiration til baggrundsmateriale til fx portrætter o.l.

Da vi nu alligevel ikke var langt fra Kerteminde, gik vi også en lille tur rundt i byen. Her fik vi en af byens berømte vaffelis. De smagte også virkelig godt, men man stod lang tid i kø for at få en. ?

Onsdag gik turen videre til Odense…

Jeg havde fødselsdag den dag vi skulle videre. Først kunne jeg lige nyde en fantastisk morgenmad med udsigt til Storebæltsbroen – det var ikke så ringe endda. Herefter tog vi så videre til næste stop.

Da vi var kommet lidt tidligt, kunne vi desværre ikke få værelset med det samme, så vi gik en lille tur rundt i Odenses gader. Vi havde indtil videre været ret heldige med vejret. Når vi kørte og var indendørs regnede det, men når vi så var udenfor skinnede solen. Helt så heldige var vi desværre ikke, da vi var i Odense.

Det regnede meget af tiden vi var der og det var blevet lidt koldere. Jeg var ellers i min overbevisning om inden vi tog afsted, at det skulle være godt vejr hele ugen. Så jeg havde derfor kun taget shorts med, og som sagt, mente Vorherre noget andet. Det havde ikke været koldt de første par dage. Det var først, da vi ankom til Odense, at det kølige vejr valgte at komme. Jeg blev nødt til at gå ind at købe et par lange bukser, hvis ikke jeg ville være syg. ?

Onsdag aften havde jeg bestilt bord på Flammen. Der var en buffet med en lakseforret, otte forskellige slags kartofler, tolv slags kød, en salatbar og fem forskellige slags saucer. Normalt er der også suppe til forret. Men fordi det var sommer, så havde man valgt at lave det om til dessert, man kunne derfor få koldskål. Det var et virkelig hyggeligt sted og god betjening.
Det kan varmt anbefales!

H.C. Andersens fodspor

Om torsdagen gik vi i H.C. Andersens fodspor gennem byen. Det er altid hyggeligt og spændende. Man kommer til at se byen fra en anderledes vinkel. Og så er det en god måde at se noget historie på og ikke mindst opleve lidt af den danske kulturskat.

H.C. Andersen er en folkekær historiefortæller, og alle kender ham. Jeg kan huske, da jeg var i Australien, var det blandt andet noget, som alle jeg lærte at kende, kendte til og havde læst hans mange fortællinger. Det var dog ikke alle, der vidste, han var dansker. Det kunne jeg jo så fortælle dem. ? For dem er det gode og eventyrlige fortællinger, hvor for mange danskere er det mere end det. Det er også fortællinger om hans eget liv og opvækst. Der er rigtig mange, der kan relatere sig til hans livshistorie. Hans eventyr er en måde at komme væk fra virkligheden i en kort stund. Det var også lidt dét, som jeg tror, H.C. Andersen selv gjorde.

Fredag gik turen hjem. Inden vi tog turen over Storebæltsbroen igen, så var vi liiiiige forbi Svendborg. Det er en slags tradition min Bedste og jeg har. Denne dag skinnede solen og det var varmt – en god måde at slutte ferien af på. ?

H.C. Andersen har også skrevet i et af hans digte, som senere er en velkendt sang: “I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme…” Det er noget jeg i hvert fald godt kan relatere til, især jo ældre jeg bliver.

Der er mange måder at føle sig dansk på. Jeg er stolt af at være dansker. Især når jeg tager rundt i landet og oplever det på ny. Eller når de danske atleter i Rio laver deres livs største præstationer ved at vinde medaljer. Jeg er lidt af en sportsnørd, så ja, jeg så alle danskerne vinde og få deres medalje – bortset lige fra én eller to. Jeg stod op om natten eller tidligt om morgenen for at se finalen. Det var så stort og fantastisk, men også historisk.

Når der sker sådan nogle historiske ting eller når den danske kronprins får sin prinsesse, så går danskerne over i eventyrfortællingerne. De fleste gange går det tilbage til H.C. Andersen. Han bor i os og dukker især op på de store dage. Han er en stor del af de danske værdier, og han er en del af mig. Det er for mig, hvad fx gør mig dansk.