Jeg havde fødselsdag i torsdags, hvor jeg blev fejret på bedste vis af min lillesøster og Bedste.

Morgenen stod på brunch hjemme på altanen, hvor jeg også blev beriget med fødselsdagssang og gaver. Herefter skulle vi lige forbi øjenlægen for at tjekke om det hele så godt ud med Bedstes øjne, og det gjorde det. Så nu skal hun kun dryppe sine øjne mod infektioner o.l. i to uger og så er hun færdig.

Bagefter tog vi ind til København for at gå lidt rundt og hygge. Vi startede i Magasin, hvor vi først lige fik lidt at drikke og så gik vi lidt rundt i huset. Nede i Dameafdelingen var vi vidner til optagelser til enten en film, serie eller reklame. Det kunne vi ikke helt finde ud af. Men spændende var det. 🙂

Herefter gik vi ned ad strøget og tro det eller lad være, det var blevet tørvejr. Vi gik lidt ind i Illum og et par andre butikker på vejen, inden vi gik ned mod den restaurant vi skulle spise på.

Som de fleste nok husker det, så regnede det det meste af dagen og lige omkring kl. 18.00 kom skybruddet i hvert fald henover København. Men vi var faktisk ret heldige, for hver gang vi gik udenfor så regnede det ikke og hvis det gjorde, var det i hvert fald ikke særligt meget. Og da vi kom til Mät på Nytorv, så begyndte det virkelig at regne, men der var vi jo i tørvejr. Det vigtigste var dog, da jeg havde “rigtig” fødselsdag, så var det tørvejr og det er det jeg hæfter mig ved. 😉

Hvis der er nogle som ikke har prøvet at spise på Mät på Nytorv, så skulle I unde jer det selv. Det er virkelig god mad. For 250kr. (voksen) kan du spise og drikke alt det du vil i 2 timer. Du vælger 3-4 små retter pr. person. Det er tapas-anretninger så det er ikke særligt meget du får, men du bliver mæt af det. Jeg har selv været der 4 gange og der er virkelig god service.

Da vi skulle til at gå begyndte det lidt igen. Men få minutter efter stoppede det og solen brød frem på en (næsten) skyfri blå himmel.

Aftenen sluttede vi af med en is fra McDonald.

Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag, ligesom jeg kan lide det.

 

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.