2017 er mit år!

Jeg havde allerede følelsen kort før jeg stoppede, at 2017 er mit år. Det bliver året, hvor jeg får et nyt job og en lejlighed. Den følelse har jeg dog stadig.

Jeg er gået ind i det nye år med selvtillid og troen på, at det hele nok skal gå!

Det ville da være løgn, hvis jeg sagde, at det ikke bliver mærkeligt når jeg vågner op mandag den 2. januar og ikke skal på arbejde. Selvom jeg godt ved, jeg ikke længere skal stå op om morgenen for at tage på arbejde og det er den rigtige beslutning jeg har taget, så går der noget tid før det går rigtigt op for mig.

Jeg følte i den første stykke tid, at jeg havde ferie. Men jeg skulle jo også lige finde en eller anden form for hverdag igen.

For mig, så jeg det at stoppe pr. 1. januar som en god ide – nyt år, ny start – det passede så poetisk sammen. ? Men det jeg så lige havde glemt var følelsen af, at Januar er lang. Det kommer egentlig ikke som nogen overraskelse for januar er altid lang.

Det er måneden efter alle de mange sammenkomster med kolleger, venner og familier, det er en dyr måned, og så er det en mørk måned, det er ikke meget man ser til solen i januarmåned. Derfor syntes jeg også det var meget rart med lidt “ferie”. ? Men helt ferie og sjovt syntes jeg heller ikke det var, for det er jo sådan, at når man selv siger op, har man karantæne i 3 uger, så for mig føltes det som en ekstra laaang januar.

De første tre måneder

De første tre måneder gik med at sende ansøgninger, at gå til de obligatoriske møder med A-kassen og Jobcentret, og så prøve at bevare troen på, at det nok skal lykkedes alt sammen. Jeg vil dog sige, det har været svært i perioder, især når man kun får afslag på afslag. Men sådan er det jo.

Jeg har endnu ikke fundet den rigtige opskrift, og det tror jeg nu heller ikke jeg kommer til, for det er forskelligt hvad folk og især virksomheder kigger efter i ansøgningen og CV’et. Det handler i bund og grund om at være heldig og eventuelt at kende nogen som kender nogen (som kender nogen)… Det er meget svært synes jeg, men så igen der var jo ingen, der sagde, det skulle være let.

Der er også nogen som jeg har sagt til mig, at du har jo ikke været ledig i så lang tid, så jeg skal ikke brokke mig. Jeg kan godt se hvad de mener, og jeg mener nu heller ikke, at jeg brokker mig som sådan. ?

Men altså man skal også bare lige tænke på, at jeg har mentalt været klar til at finde et andet arbejde siden maj sidste år og derfor sidder jeg tilbage med følelsen om at være i processen i længere tid end hvad jeg har været. Så jo officielt har jeg kun været ledig siden 1. januar 2017 og det er jo ikke lang tid…der er nogen som har været ledig i længere tid end jeg har.

Folk er nysgerrige og interesserede i dig

Folk er jo nysgerrige og der er jo kun ét spørgsmål man kan stille ledige: “er der så noget at søge?” Der kan jeg gentage mig selv hele tiden ved at sige, “jo, det er der, men jeg er også bare oppe imod rigtig mange ansøgere”.

På de fleste stillinger er der jo mellem 150-600 ansøgere, og jeg finder da en del ledige stillinger dagligt inden for markedsføring og kommunikation. Jeg har bare ikke været heldig endnu, men jeg har stadig min gode mavefornemmelse.

“Men hvad kunne du så tænke dig arbejde med?” Jeg kunne virkelig godt tænke mig at arbejde videre med Sociale Medier og gerne også med eventplanlægning. Jeg har ingen præferencer i forhold til hvilke firmaer eller brancher, jeg sender min ansøgning til den virksomhed eller organisation, som jeg synes lyder spændende og interessant.

Der er jo mange virksomheder og organisationer, der søger sådan nogen som mig, så det skal da nok også lykkedes – det er ganske vist.
For 2017 er jo mit år!

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.