I sidste uge, var jeg en lille tur “down memory lane”.
For det første mødte jeg med min barndomsveninde, som jeg ikke havde set i rigtig mange år. Og så sluttede jeg af med at tage til 90’er fest i Tivoli.
Jeg har altid været ret misundelig på min omgangskreds og andre, at de har stadig kontakt med deres barndomsven/-veninde. Men nu føler jeg skam over at have følt sådan. For jeg har også selv én.
Barndomsveninder
Vi har været veninder siden vi var 4-5 år gamle. Vi boede overfor hinanden, så vi var jo nærmest samme hver dag. Lige indtil de flyttede til en anden del af byen, som ikke var længere væk en 10 minutter cykeltur. Men når man var vant til at bo så tæt på hinanden, var det jo mega langt væk. 😉
Da jeg begyndte i gymnasiet og hun startede på efterskole gik vi ligesom hver vores vej og snakkede ikke rigtig sammen i flere år, før vi en dag genoptog kontakten. Nu var vi blevet lidt ældre, men det føltes både akavet og godt at være sammen igen, men så gik der igen et par år før vi skulle ses. Det var så i sidste uge.
Det var så hyggeligt og det føltes slet ikke som om, der var gået en del år siden vi sidst have været sammen. Vi snakkede om gamle dage og om hvad der foregår nu. Hun skal være mor om små 6 uger, hun har fundet sig en virkelig sød kæreste og så er hun flyttet (næsten) tilbage til hvor hun er vokset op.
Man siger gerne, når man mødes med sin gamle klasse fra folkeskolen af, så ryger man tilbage i de gamle “roller”. Sådan troede jeg også det ville være her, men der tog jeg fejl. Til gengæld synes jeg, det var en vild lettelse, at hun kender til ens baggrund og jeg til hendes, at man ikke føler man skal starte forfra eller skal undskylde for et eller andet.
Jeg blev meget overrasket (på den gode måde) over hvor meget hun rent faktisk havde oplevet, set eller kunne huske fra dengang især hvad der foregik hos mig. Her gik jeg og troede, at fordi vi var så små dengang, at hun ikke rigtig kendte til det, men der tog jeg igen fejl. Og hvor er jeg glad for, jeg gjorde det.
Det var virkelig hyggeligt at tale med en anden om gamle dage (jeg ved godt, hvor jeg gammel jeg lige pludselig lyder 😉 ) og om de mange sjove oplevelser man har haft sammen. Jeg ved, at vi begge vil gøre alt for, at der ikke længere skal gå flere år før vi ses igen, dog tror jeg ikke, det bliver helt på samme måde som da vi var børn. Vi er igen blevet en del af hinandens liv, og det er jeg utrolig glad for.
90’er fest i Tivoli
Jeg afsluttede som sagt nostalgituren af med en 90’er fest i Tivoli. Du kender nok “Vi elsker 90’erne”, som drager ud rundt om i hele landet. Jeg valgte at tage alene ind i Tivoli for at opleve nogle af de store stjerner fra 90’erne.
Hold kæft, hvor var det en fantastisk koncert. Den bragte virkelig mange gode minder op, og man kunne få lov til at skråle med på alle sangene uden folk dømte én eller bad om at holde op med at skråle. Det var fantastisk. 😀
Der var artister fra Dr. Alban til Drömhus til Cut’n’move til Peter André til Aqua. Det var helt utroligt. Jeg følte mig virkelig som en lille pige igen. Og jeg tror ikke, det er sidste gang jeg har været til 90’er fest/koncert.
Og ja, du læste rigtigt, jeg tog alene ind til 90’er fest. Det er noget jeg gør meget. Jeg kunne sagtens have spurgt nogle om de også skulle derind eller ville med mig. Men jeg synes også, det er meget sjovt at tage ind til sådan nogle koncerter alene.
Man kan virkelig sige, jeg har været down memory lane sidste uge. Det var sjovt lige at blive mindet om de gode tider igen. 🙂
