Som tiden går… Der er gået 2 år siden jeg skrev et indlæg sidst. Jeg synes, det er lidt vildt at tænke på, fordi jeg ikke selv føler, der er gået så lang tid.
Men det giver mig så en mulighed for at se tilbage på hvad der er sket i mit liv i specielt de sidste to år. I de kommende indlæg, vil jeg give jer et indblik på nogle af de skelsættende, sjove, fantastiske og til tider lidt mærkelige oplevelser, som jeg har haft eller været igennem.
Jeg vil blandt andet komme ind på nogle af mine rejser til udlandet. Jeg vil også komme ind på nogle mere personlige øjeblikke. Nogle vil måske kunne nik genkendende til det eller måske lære noget af det.
Hvad skete der i 2015?
Når jeg ser tilbage på året 2015, husker jeg det som et meget kulturelt år. Jeg var til en del koncerter, i teateret og på et par museer. Og ellers var jeg bare ude i det ganske danske land.
Det var året, hvor jeg for første gang oplevede “Svanesøen”. Den har været på min bucket-list i mange år. Og ikke nok med det, så sad Nikolaj Hübbe på stolrækken bag mig, hvilket også var ret stort. Nu mangler jeg bare at opleve den russiske og amerikanske ballet.
Det var også året, hvor Dirty Dancing the Musical gik inde i Tivoli Glassal. Jeg var selvfølgelig inde og se den. Stykket var bedre end forventet. Det bedste var nok, at de ikke havde valgt at oversætte den legendariske sætning “Nobody puts Baby in the corner”. Der er bare nogle ting som hverken kan eller skal oversættes. Det er den eneste måde man kan bevare noget kulturelt og endda historisk på. Det er ikke for at sige, at man ikke skal oversætte noget som helst.
Men der er ikke nogen som oversætter John F. Kennedy’s sætning “Ich bin eine Berliner”, som han sagde, da han var i Berlin under hans Europatur i sommeren 1963. Eller Uffe Ellemann’s berømte sætning fra sommeren ’92 “If you can’t join them, beat them”. ? Det er nogle legendariske og historiske øjeblikke, som alle forstår og husker og vil huske mange år ud i fremtiden.
Min første gang på Christiania
Jeg var også på Christiania for første gang, hvilket var lidt af en oplevelse. Min kollega og jeg var derinde for at se balletopvisning fra forskellige forestillinger. Det var ballet ude i naturen. Vi sad derfor på græsplænen sammen med en hel masse mennesker af alle generationer og typer.
Det var ret så underholdende, og fordi man jo er på Christiania var der naturligvis også folk der fx røg hash. Vi røg ikke selv, men vi sad i en rus og var derfor selv lidt påvirket. Jeg har heller aldrig været fuld. Så jeg ved ikke hvordan jeg reagerer, når jeg bliver påvirket på den ene eller anden måde. Men jeg kan sige så meget, at jeg ikke havde det godt. Jeg havde kvalme og var meget træt, også dagen efter.
Det sjove var nu, da jeg skulle hjem. Jeg tog S-toget hjem mod Køge. Altså som regel tager jeg E-toget fordi det er hurtigere, men det kørte ikke fra Nørreport på det tidspunkt. Det eneste tog der kørte var A-toget. Jeg ringede hjem, da jeg var i vildrede. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme hjem, når toget kun kørte til Hundige. Jeg skulle jo længere end det.
Når jeg tænker tilbage på det, er det en af de mest mærkeligste og sjoveste øjeblikke i mit liv. Især når jeg har haft kørt med det offentlige lige siden jeg var syv år. Så jeg burde kende systemet både ud og ind ret godt. ?
I det næste indlæg vil jeg komme ind på nogle andre kulturelle oplevelser og øjeblikke fra 2015.
