2015 var et år med mange gode oplevelser med min lillesøster. Vi har været rundt omkring i Danmark. Lige fra København til Brøndby til Horsens. Vi har enten leget turister eller bare fået en oplevelse for livet.

Turist i København

Jeg havde fået et gavekort til Scandic Hotels, så min søster og jeg tog en weekendtur ind til storbyen, København. Det blev en tur, hvor vi startede nede i Magasin – efter vi havde tjekket os ind på hotellet, Scandic Copenhagen. Herefter tog vi ellers turen ned gennem strøget til vi nåede til hotellet igen. ? Der blev shoppet en hel del.

Vi ville slutte dagen af med en tur i bio, så vi havde købt et gavekort, hvor der var mad og bio-billet inkluderet. Den glamourøse middag var på Jensens Bøfhus, som jo altid er godt og ligetil. Men den lå heller ikke så langt væk fra Palads, hvor vi skulle se filmen “Insurgent”. Det er nummer to i trilogien Divergent. Vi havde været inde året før og se den første film, “Divergent”, så vi skulle naturligvis også se den næste i rækken.

Filmen startede først sent, og da vi var sultne havde vi spist forholdsvist tidligt. Vi havde derfor lidt tid, der skulle slås ihjel. Og hvad skal man foretage sig imens? Der var ikke nok tid til at tage en smuttur ind i Tivoli og butikkerne var lukket. Jamen, når man nu alligevel er så tæt på søerne, så tog vi selvfølgelig derhen. Her gik vi lidt frem og tilbage. Ellers sad vi og nød stilheden og det dejlige vejr. Det var nemlig i starten af maj, så solen var fremme. Selvom det ikke var varmt som i “man kan gå uden jakke på”, varmede den alligevel lidt. ? Alt i alt, var det en virkelig hyggelig og dejlig tur.

Herrerhåndbold EM-kval

Når de danske herrerlandsholdspiller i håndbold spiller kamp i Brøndby Hallen, så er jeg som regel gerne inde at se dem. Da det er så tæt på hvor jeg bor. Denne gang havde jeg min lillesøster med inde at se kampen. Det var sjovt. Det var første gang vi to havde været inde at se herrerlandsholdet spille sammen. De andre gange jeg har set dem spille, har jeg været sammen med min Bedste, som både har været i Brøndby Hallen og Aalborg.

Jeg er stor fan af sport og især håndbold på landsholdsniveau. Men det er ikke sådan, at jeg har dannebrogsflag med eller en landsholdstrøje på e.l. Jeg er der for at støtte drengene og se en god kamp, som vi selvfølgelig altid vinder, når jeg er tilstede. 😀

Denne gang fik både min søster og jeg malet et lille flag på kinden, det var lidt specielt, men ikke noget som jeg vil gøre igen. Det er ikke lige mig. Jeg vil hellere være den der råber og skriger i løbet af kampen. Eller den der skråler højt med på nationalsangen “Der er et yndigt land”.

Nå ja, vi vandt jo kampen og kvalificerede os senere til EM. I told you so… ?

Koncert på Horsens Stadium

Min søster havde fået to billetter til One Direction i fødselsdagsgave. Og hun spurgte om jeg ville med hende ind og se dem. Det kunne jeg da ikke sige nej til. ?

Ej, på den måde kan man sige, så sluttede ringen ligesom lidt for os. For vi har så været inde at se Justin Bieber, Selena Gomez og nu One Direction. Også selvom, det kun var de 4 og ikke alle oprindelige 5 medlemmer. Det var faktisk en god koncert. Vi havde vejret med os. Solen skinnede og da vi stod nede på plænen, var der også en masse mennesker omkring os, som hjalp os med at holde varmen.

Da opvarmningen begyndte, kom først Citybois ind. Hold nu op, hvor det bare ikke er mig! De var lige kommet frem, så de sang ikke mere end ca. 3 sange. For mig var det bare lige 3 sange for meget!  Men da det “rigtige” opvarmningsband kom på scenen, der må jeg indrømme, at der blev jeg en lille, skrigende teenager igen. Det var to bands, som jeg selv hørte en del, dengang jeg var 13-14 år, nemlig McFly og Busted. De havde slået sig sammen til McBusted. Det var super fedt at høre dem spille live. Som også var første gang for mig.

Det var en tirsdag aften de spillede og det var i Horsens. Jeg havde taget en halv fridag, og min søster havde fri fra skole omkring kl. 14.00. Vores Bedste kørte os derover og hentede os igen, da koncerten var slut. Aldrig har jeg set så mange biler og mennesker i sådan en lille by, som her. Det tog os bare en halv time at komme ud fra P-pladsen og det tog yderligere en halv time at køre 2 km frem. Men vi kom dog hjem.

Vi kørte direkte fra koncerten og hjem. Så vi kunne at få et par timers søvn inden vi begge skulle op igen og i hhv. skole og på arbejde tidligt næste morgen. Vores Bedste fik sig nogle tiltrængte timers søvn, efter at have kørt det meste af natten fra Horsens til først Hundige og så hjem til Køge.

Det er ikke noget jeg vil anbefale andre at gøre. Men det kan sagtens ske, at det kommer til at ske igen for mig og/eller min søster. Man ved aldrig. Én ting ved jeg dog med sikkerhed, at vores Bedste kommer ikke til at køre os frem og tilbage igen. Der må det enten blive mig selv, der køre eller også bliver det med det offentlige. ?

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.