Min første gang i USA

Til juli er det tre år siden jeg valgte at tage til Los Angeles i en månedstid. Jeg tog på sprogskole for at blive bedre til det engelske og blive mere selvstændig. Det var min første rejse alene og min første gang i USA. Det var ligesom “a dream come true”.

Jeg har gerne villet tage til USA i al den tid jeg kan huske! Og selvfølgelig skulle den første tur til USA gå til Los Angeles. Jeg mener, hvor ellers tager man hen.

Min første gang i USA

Redondo Beach

Turen gik så d. 6. juli til Los Angeles, Redondo Beach. Der ligger godt og vel 1-2 timers kørsel fra Beverly Hills og alt det som man (eller i hvert fald jeg) forbinder med L.A. og Californien.

På denne korte tur, skulle jeg i “skole” hver dag i et par timer. Heldigvis boede jeg ikke mere end fem minutters gang fra skolen og ti minutters gang fra stranden. Og ja, dette billede som du kan se, var vores normale mødested før og efter timer. Very Californian!

På den første introduktionsdag tog vi på en fælles tur til Venice Beach og Santa Monica, bare lige så vi kunne få følelsen af, at vi virkelig VAR i Californien.

Venice Beach og Santa Monica

Vi startede i Santa Monica. Det var ligesom at se det på film. Samtidig så uvirkeligt at være lige der, hvor der er blevet filmet jeg ved ikke hvor mange film, serier og musikvideoer.

Noget andet jeg også syntes var utroligt, det var, at de havde bygget en parkeringplads midt på stranden. Det har jeg aldrig set før. Jeg havde desværre ikke tid nok til at kunne tage ned på molen eller tættere på stranden, da vi var tidspresset.

Min første gang i USA

Min første gang i USA

Turen gik dernæst til Venice Beach, som jeg er sikker på, der er rigtige mange som kender til. Jeg kan fortælle, at ligesom med Santa Monica var det helt uvirkeligt at gå langs stranden, som jeg ved ikke hvor mange kendte mennesker også har gået langs. Jeg kan kun sige, at jeg troede ikke rigtigt på, jeg netop var ved Venice Beach! Jeg kan stadig ikke tro det, når jeg ser det i fjernsynet eller de billeder jeg har taget, at jeg har været netop der.

Min første gang i USA

Bonus info: til jer som muligvis ikke ved det, så har hver stat deres eget flag. Det flag til venstre er det californiske flag, og så hænger man det altid op ved siden af det “amerikanske” fælles nationale flag.

I de weekender jeg havde til rådighed i den tid jeg var afsted, tog jeg på nogle ture, som skolen arrangerede. Jeg tog bl.a. til DisneyWorld, Universal Studio, Beverly Hills (inkl. Hollywood Sign) og en Baseball kamp.

Disney World og Universal Studio

Turen til Disney World var helt fantastisk! Det var første gang jeg var i en eller anden form for Disney Land/World. Jeg tror dog, hvis jeg havde bare været 10 år yngre, havde jeg kunnet nyde det meget mere end hvad jeg gjorde. Dog vil jeg sige, at fyrværkeriet om aftenen var helt ekseptionelt. Så hvis du nogensinde skal til Disney World i L.A. vil jeg anbefale at blive der til om aftenen, så vil du forstå hvad jeg mener. Uanset hvilken alder!

Min første gang i USA

Men det at kunne have fået prinsessekjole på, sat hår og alt det der, ville bare have gjort denne tur meget mere værd. Jeg vil da gerne indrømme, at jeg kunne ikke lade være med at smile og være en smule misundelig på alle de søde små prinsesser der gik rundt i eventyrlandet. Udover fyrværkeriet var der jo også optoget med alle de kendte figurer (gamle som nye), hvilket også var helt fænomenalt.

En af de andre store ture jeg tog med på, var turen til Universal Studio. Vi startede med at tage på en slags “busrejse” gennem hollywoodbyen, so-2-speak. Vi så de steder, hvor der bliver optaget de velkendte scener fra film og tv-serier, og ikke mindst “Desperate Housewives” byen. Jeg så eller ser ikke rigtig tv-serien, men det at opleve deres lille nabolag var da en oplevelse jeg nød alligevel. Det er en tur man skal starte med når man skal til Universal, det gjorde vi pga. den lange kø der kan opstå på ingen tid!

Min første gang i USA

Jeg synes, at denne tur og så vand-/stuntshowet er “must-do” og “must-see”. Jeg så showet to gange, og jeg blev ikke træt af det. Tværtimod, jeg blev ligeså fascineret anden gang som første gang.

Beverly Hills og Hollywood

Turen til Beverly Hills og Hollywood skiltet var en af de største oplevelser for mig. Når jeg tager tilbage til L.A. skal jeg med sikkerhed være længere i selve byen og opleve alle de ting jeg ikke nåede. Jeg skal ikke mindst tage turen helt op til skiltet.

Min første gang i USAMan kan nemlig komme meget tættere på end hvad dette billede viser. Jeg fik at vide, man i hvert fald skulle beregne en halv dag på denne tur, hvis ikke en hel dag. Men jeg tror og ved, at det ville være det hele værd!

Hollywood Walk of Fame er også et “must-see”. Jeg tog hele vejen op og ned ad gaden, og jeg skal da lige love for den var lang! Men selvfølgelig er den da lang, er der nok nogen der tænker. Jeg tror dog du vil være lige så overrasket som jeg var. Der var mange der grinte ad mig, da jeg kom og viste de billeder jeg havde taget der. Jeg havde måske taget lidt for mange, men næste gang behøver jeg jo ikke at tage de samme “stjerner” en gang til, for jeg allerede et billede af det. 😉

Baseball – Los Angeles Dodgers

Jeg har altid sagt, at hvis jeg skulle til USA så ville jeg gerne opleve en kamp fra en af de amerikanske sportsgrene. Det er bare noget jeg synes der hører til, når man gerne vil opleve den amerikanske kultur. At jeg så havde valgt det dårligste hold i ligaen, kan jeg jo ikke gøre for.

Min første gang i USAJeg så hjemmeholdet Dodgers spille, og oplevelsen var det hele værd. Det er vildt fantastisk og inspirerende at være tilstede til sådan en kamp. Selvom Dodgers ikke spiller særligt godt, så bliver de bakket op uanset hvad!

Du har sikkert set eller hørt om eksempelvis “kiss-camera” ved især de amerikanske kampe. Jeg kan så informere dig, som muligvis ikke ved det, der er også et “dance-camera”, “hug-camera” og mange flere. Men disse tre var dem jeg oplevede selv ved denne kamp.

Bonus info: ved 7th-inning (som det hedder til Baseball) bliver der sunget en slags fællessang, og der blev sunget til! Det var næsten lige så fantastisk og “gåsehudsagtigt” som når man hører den danske nationalsang blive sunget ved landskampene.

Som du måske kan læse ud fra dette indlæg, så har jeg kun fået en lille forsmag på L.A. Jeg skal helt sikkert tilbage og nyde det endnu mere, altså virkelig opleve det hele igen, bare uden stress eller tidspres!

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.