Man taler meget om gamle traditioner, men julen er også nye traditioner. Og nogle gange kommer der en ny tradition om året, al afhængigt af hvad der sker eller er sket i løbet af året. I dag handler det om Jul i Tivoli.

For mit vedkommende har jeg de sidste par år fået en ny tradition om året. Jeg er altid i Tivoli i løbet af december, det er jeg hvert år. Men for 3 år siden startede jeg på en ny tradition. Jeg er nemlig også i Tivoli sammen med min veninde.

I gamle dage

Jeg kan huske, da jeg var en lille pige, at der også var en skøjtebane i Tivoli. Det var der nede hvor bådene er i dag. Og man kunne låne skøjter dernede. Man fik også et nummer, så når det ikke længere lyste på tavlen, skulle man gå ud. Lidt ligesom når man er ude og sejle med bådene.

Jeg kan også huske, der var et kæmpe telt med nisser i én mas. Der var nisser, der spillede musik. Nisser, der kørte rundt i tog, og nisser, der lavede gaver og risengrød. Det var helt eventyrligt, som jeg husker det.

Det kan sagtens være, jeg husker det som eventyrligt, fordi jeg var en lille pige. Men der var simpelthen noget eventyrligt over at være inde i Tivoli ved juletiden.

Senere var der ligesom i mange år et tema, der gik rundt i hele Tivoli. Der har bl.a. været russisk tema og jul som i gamle dage.

Jul i Tivoli
Jul i Tivoli 2014
Jul i Tivoli
Jul i Tivoli 2015

Jul i TivoliJul i Tivoli

Jul i Tivoli
Jul i Tivoli 2016

Jul i Tivoli Jul i Tivoli

Tivoli i dag

Der er stadig lidt eventyr over julearrangementet i Tivoli, men det er på en anden måde. Jeg tror også, det er i takt med, jeg er blevet ældre. Jeg ser tingene på en helt anden måde. Jeg går lidt mere op i alle de fantastiske lys, der hænger rundt omkring.

Jeg har allerede været derinde én gang i år, men jeg skal derind igen. Vi var derinde en torsdag, så der var ikke sååå mange mennesker derinde. Man kunne få lov til at se de forskellige detaljer og dekorationer.

I år er der så også åbnet en foodhall lige ved Tivoli. Dér hvor blandt andet Café Rock har ligget. Vi gik også lige derind, og jeg må sige, at jeg er imponeret. Jeg tror, det bliver et godt alternativ for de sultne og tørstige gæster i Tivoli. Det skal dog lige siges, at man ikke behøver at være gæst i Tivoli for at tage derind. Man kan også komme ind ude fra gaden, lige overfor Hovedbanegården.

Jeg synes som altid, at man skal unde sig selv en tur i Tivoli. Man kan sagtens få noget ud af det, når det er lyst. Men man får meget mere ud af det, når det er blevet mørkt. Derudover så er der også mulighed for at se det flotte lysshow ved søen. Som er eventyrligt og helt sikkert en “frysetur” værd. 😉 Hvem ved, måske vi ses derinde.

Jul i Tivoli
Jul i Tivoli 2017

Jul i Tivoli

Jul i TivoliJul i TivoliJul i TivoliJul i Tivoli

Jul i TivoliJul i Tivoli

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.