December er lig traditionernes tid, hvor man hygger sig og laver noget i fællesskab. Der findes mange forskellige traditioner. Men jeg tror, dét der er fælles for de fleste er, at december er der hvor man hygger sig. Man får æbleskiver, hører julemusik, ser julefilm og pynter op.

Det er også i denne tid, at de fleste drømmer om store og små ting mere end normalt. Det er også tiden til julefrokoster med familie, venner og der hvor man arbejder.

Men det er også tiden, hvor man respektere de gamle traditioner (hvis man har sådanne nogle) og byder velkommen til de nye.

December er lig traditionernes tid

I min familie…

I  min familie har vi også en masse traditioner. Nogle af dem er meget gamle, nogle er lidt modificeret og andre er helt nye.

De gamle traditioner er fx at tage en tur ind i Tivoli ved juletid, tage ud på juleshopping sammen som ender med at spise ude og spise masser af æbleskiver. Det er også en gammel tradition, at vi ikke pynter op før den 1. december. Hvis første advent er før den første, så har vi selvfølgelig adventskransen fremme og måske en lille nisse eller to. Men ellers er det ikke før den 1. december.

En gammel tradition, som er blevet lidt modificeret, er i forbindelse med juletræet. Vi tager ud i starten af december og køber juletræet – min Bedste, min søster og jeg. Det er der ikke rigtigt lavet om på, bortset fra min søster er med ude og vælge træet. Det har vi i hvert fald gjort de sidste 3-4 år. Vi var også ude at købe juletræ sammen, da hun var yngre, men det har ikke været en tradition.

Juletræet bliver heller ikke pyntet før den 23. december, såfremt det er den 24. vi holder jul. Er det den 23. vi holder jul, så bliver julen rykket en dag. Så det er den 22. der er vores lillejuleaften, og der hvor træet bliver pyntet.

Julehygge med familien

Da jeg var yngre lavede vi ret meget julepynt. Det var til dels virkelig hyggeligt at lave og så var det nok også en måde at få tiden til at gå med et eller andet. Der blev skruet op for julemusikken og man kunne spise alle de pebernødder man ville. I dag laver vi ikke rigtig julepynt længere. Men julemusikken er stadig skruet for vildt op og pebernødderne er der også.

En anden tradition er, når vi har pyntet op, så slutter vi af med æbleskiver. Det samme sker også når vi har købt juletræet. Og ellers får vi dem løbende i løbet af decembermåned. Nogle gange, hvis ikke vi har fået dem spist, får vi dem også i januar.

Og ellers ser vi en masse julefilm. Gerne samtidig med, at vi får æbleskiver, så ser vi de gode gamle klassikere såsom Far til Fire i Byen, Nøddebo Præstegård og Dyrlægens Plejebørn. Det er nogle af de gamle danske film vi bare skal se. Når det gælder amerikanske klassikere, så gælder det især White Christmas og Tror du på Julemanden?

Julefrokosternes højtid

Som så mange andre, er weekenderne så godt som fyldt op med julefrokoster hos de forskellige. Vi har fx en tradition med anden lørdag i december er vi hos et gammelt dagplejebarn og holde julefrokost. Enten den første weekend eller tredje weekend holder vi julefrokost med venner og Bedstes gamle kolleger.

Derudover har vi også julefrokost med familien. Det har vi 2. juledag hvert andet år. Det er rigtigt hyggeligt. Vi ser familien en gang årligt om sommeren og hvert andet år 2 gange (både sommer og jul).

Det er også lidt sjovt at se hvordan den har udviklet sig. De første mange år, som jeg husker det, holdte vi det på en kaserne i Jægerspris. Nogle år har vi holdt det i Holbæk og andre år har vi holdt det hjemme hos os i Køge. Som alle familier gør, så vokser denne familie sig også næsten for hvert år. Så efterhånden kan det være svært at finde plads til os alle sammen i et af vores hjem. Derfor skal vi nu finde andre løsninger, såsom at holde det i et forsamlingshus.

Men uanset hvor det bliver, skal det nok blive hyggeligt. 🙂

December er lig traditionernes tid December er lig traditionernes tidDecember er lig traditionernes tid

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.