Som traditionen foreskriver, så er det ikke jul, før man har været inde forbi Tivoli og set udstillingen “Jul i Tivoli”. Eller det er det i hvert ikke for mig.

Jul i Tivoli

I onsdags den 19. december var jeg inde i Tivoli sammen med min veninde, som er blevet vores lille juletradition. Selvom det småregnede, så var det jo stadig helt fantastisk at se de mange lys, den (kunstige) hvide sne og nisser samt juletræer.

Der er noget magisk over Tivoli ved juletid. Eller rettere det er der mange steder, som er. Julen er magisk. Det er en tid, hvor vi i Danmark virkelig skruer op for hyggen og samværet med ens nærmeste.

Men når man går rundt inde i Tivoli efter, solen er gået ned, så kan man virkelig se alle de mange smukke lys. Der er ikke noget mere smukt og fredsommeligt, synes jeg.

Vi troede ikke, der ville være så mange mennesker på det tidspunkt vi valgte at tage derind. Men der tog vi fejl, som vi gør så ofte. 😉

Og som en anden lille tradition, slutter vi også altid med at spise. De sidste par gange, har vi spist på Vapiano. Men denne gang valgte vi at spise i Brd. Prices Dinner, som laver jo virkelig god mad. Faktisk ville vi have spist midt på plænen, men der var desværre ikke plads, så vi gik videre. Der kunne vi nemlig have fået en flæskestegssandwich, men det blev heller ikke denne gang. 🙂

Har du stadig ikke nået at være i Tivoli, så kan det stadig nås imellem jul og nytår. Rigtig god tur!

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

1 Comment

  1. […] til julefrokoster af 3 omgange. Jeg har været ude at julehygge med to af mine veninder, bl.a i Tivoli og se juleudstillingen. Jeg har været til julekoncert. Og naturligvis holdt jul med min […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.