En anden ting, som jeg også gerne vil dele med jer og som jeg også synes, er en del af livets gang, er at blive færdiguddannet. Men hvad nu?
Gymnasietiden i Greve
I sommeren 2008 blev jeg student på Greve Gymnasium. Det er helt sikkert en tid jeg ikke vil glemme. Og når jeg tænker tilbage, er det først nu jeg forstår hvad det er, jeg har fået med mig i bagagen.
Dengang tænkte jeg ikke så meget over alle de muligheder, der lå foran mig. Hvad jeg skulle bruge al den viden til eller hvordan. Jeg er sikker på, der er andre som også har følt det på samme måde. Der er ting jeg i hvert fald ikke rigtig forstod dengang, men som jeg forstår og kan bruge til noget i dag.
Jeg var en af de mange heldige gymnasieelever, der startede under den nye reform. Og som inden for et år også kom under den nye karakterskala (7-trins skalaen). Der var mange nye ting, som man ikke kun som elev skulle tage stilling til, men også lærerne. Der var for mit vedkommende, nogle lærere der havde det lidt svært mht den nye reform og ikke mindst den nye karakterskala. Den voldte nogle problemer. Jeg synes, man i starten godt kunne føle sig snydt ved den karakter man fik. Især når man sammenlignede sig med andre elever man var på niveau med.
Men uanset hvordan og hvorledes det hele gik, så var det en skøn tid. Jeg ville i hvert fald ikke have været den foruden. Oveni hatten var jeg også den første i min familie, der blev student og fik huen rød på hovedet. ?
Bachelor på CBS
Det næste skridt jeg tog i den store uddannelsesverden var en tur til Copenhagen Business School. Her læste jeg Ba.ling.merc. Engelsk og Amerikanske Studier.
Det var tre hårde år, hvilket man jo skal sige. Og selvfølgelig skal man lige vænne sig til de nye omgivelser og den måde man skal lære tingene på. Men det tager også tid til at føle sig tilpas (det gjorde det i hvert fald for mig). Jeg kom på mange prøver igennem de tre år. Der var mange, der tvivlede på, om jeg overhovedet ville kunne gennemføre det, men det gjorde jeg!
Selvom jeg synes, det var hårdt, var det også for mig en god tid. Igen lærte jeg en hel del, som jeg har kunnet tage med mig. I den tid udvikler man sig jo også som person og måden man agerer på. Man lærer i bund og grund meget om sig selv igennem de tre år. Man bliver mere voksen.
Jeg var den yngste på mit hold, men også generelt i al min tid på CBS var jeg den yngste på den årgang. Jeg blev på mit andet år, introvejleder for de nye studerende, hvilket var ret udfordrende og spændende for mig. Jeg var igen den yngste vejleder, der var blevet optaget. Og ikke nok med det, så var jeg ved gud også den yngste af de nye studerende på de to hold jeg var vejleder for, hvilket også var lidt udfordrende. Men jeg havde det sjovt og jeg tror også, at de hold jeg var vejleder for, sammen med 5-6 andre vejledere også syntes, det var sjovt.
Jeg bliver uddannet som Ba.ling.merc. d. 24.08.2011, hvor jeg herefter starter på den nye uddannelse på CBS måneden efter. Måneden lige inden min sidste eksamen tog jeg en måned til Los Angeles.
Kandidat på CBS
Jeg valgte uddannelsen Cand.ling.merc. Engelsk og Interkulturelle Markedsstudier. Da jeg er fascineret af marketing og kommunikation på et internationalt samt interkulturelt niveau. Kandidatuddannelsen tager som sagt “kun” 2 år, og det skulle blive 2 år som virkelig blev en kæmpe oplevelse for mig.
Jeg valgte på mit tredje semester at tage til udlandet. Jeg tog til Sydney i Australien for at studere. Igennem disse to år voksede jeg med opgaven. Jeg blev meget mere selvstændig og bevidst om de ting jeg kan og ikke mindst hvad jeg gerne vil med mit liv.
I min kandidatafhandling valgte jeg at skrive om Facebook og Online Shopping. Jeg fik ideen, da jeg var nede i Australien. Måden man som virksomhed bruger Facebook og den måde som brugerne på Facebook bruger virksomhedsprofilerne på, er der en sammenhæng? Forventer de to parter noget af hinanden? Eller sagt med andre ord hvad forventer de af hinanden? Er det ren markedsføring fra virksomhedernes side? Bruger brugerne egentlig siderne? Og så videre, osv. Ja, jeg kunne blive ved og ved.
Det primære resultat af afhandlingen viste sig, at virksomhederne samt brugerne bruger i dette tilfælde Facebook, som primær informationskilde. Virksomhederne bruger sociale medier til at fortælle brugerne om de nye tiltag de er igang med, de nye produkter der kommer, eller andre nyttige informationer. Derudover bruger de også medierne til at spørge deres brugere om hvad de eksempelvis synes om et bestemt produkt. Eller de bruger mediet til konkurrencer og events.
Brugerne synes at bruge virksomhedsprofilerne til informationssøgning, at deltage i konkurrencerne, informationer om events o.l. I bund og grund handler det om fra virksomhedens eller brandets side at være opdateret på de sociale medier hele tiden. Og så kun skrive når det er relevant for læserne/forbrugerne, men også om at kunne inddrage deres fans/forbrugere.
Det var interessant at studere det i godt og vel et års tid. Det gav mig en hel masse stof til eftertanke, når jeg en gang selv skal sidde fra virksomhedens side af dette spil på de sociale medier.
Nå ja, jeg var igen den yngste på holdet CLM, og dermed også den yngste i min årgang, der blev kandidat før mit 25. år.
Færdiguddannet…hvad nu?
Jo, jeg er så heldig, at jeg én af de mange kandidater, der skriver jobansøgninger hver dag. Da jeg har en temmelig bred uddannelse indenfor marketing og kommunikation, som alligevel (i mine øjne) går hånd i hånd, er det alt indenfor disse områder jeg søger tilflugt til. Og hvem ved, måske er drømmejobbet lige rundt om hjørnet…det må tiden vise.