Jeg tog i efteråret 2015 et lille smut til Paris, hvor jeg besøgte én af mine room-mates fra Australien. Som jeg skrev i et af de tidligere indlæg om min tur til Australien, havde jeg tre room-mates. Den ene var fra England, den anden fra Hong Kong og så var der hende, der kom fra Haiti men studerede i Paris. Det var hende, jeg var nede at besøge.
Det hele skulle passe sammen, så det blev til en weekendtur (fredag til søndag) i september. Vejret var virkelig godt og solen skinnede hele tiden, så det var helt perfekt.
Som jeg også skrev i et tidligere indlæg om mine ture til Paris, så har jeg som regel boet lige omkring Triumfbuen. Denne gang skulle jeg til den anden side af Paris. Nemlig sydvest fra Paris i en lille by, Petit Montrouge. Det var et utroligt hyggeligt område og så var det en side af Frankrig, jeg ikke havde set før.
For mig er det stadig en del af Paris, fordi der ikke er så langt derind. Det er lidt mærkeligt at tænke på. For her i DK er fx Køge ikke en del af København, men for mig er alt i nærheden af Paris en del af Paris. Også selvom jeg ved, det ikke er helt korrekt. ? Altså der var kortere afstand til Paris fra hvor min veninde bor end der er fra Køge til København. Men i princippet er dét det samme. I hvert fald for mig.
Jeg tog lidt tidligere fri fra arbejdet og tog så direkte afsted til Charles-du-Gaulle lufthavn, hvorfra jeg tog toget og metroen ud til min veninde. Det var første gang jeg både tog afsted alene til Paris og tog det offentlige i Paris alene. Men det gik jo fint, selvom det var en lille smule mærkeligt.
Da jeg har været i Paris op til flere gange behøvede jeg jo ikke “le grand tour” af Paris. Så vi tog bussen op til le Seine, hvor jeg endelig så Frihedsgudinden! Jeg havde fortalt hende om hvor mange gange jeg har været der, men aldrig set statuen. Hun havde faktisk heller ikke set den og hun vidste heller ikke, at det var den originale der stod i Paris. Men så lærte hun jo også noget nyt. Det er rart at vide, man stadig kan lære nogle om byen de bor i. ? Vi fandt ud af, at der var faktisk mange kopier af frihedsgudinden rundt om i verdenen. Og at der også står en miniature figur i Jardin de Luxembourg – den nåede vi altså ikke at se. Men den rigtige fik jeg set og det var det vigtigste!
Prøvede at være parisaner
Om søndagen mødtes vi med nogle af hendes veninder ved Eiffeltårnet. Vi sad på græsplænen, som jeg heller aldrig havde pøvet. Jeg har som regel været omme på den anden side af tårnet. Så her gik endnu et ønske i opfyldelse. Det var mega hyggeligt, vi spiste lidt frokost der. Bagefter tog vi hen til en lille café, hvor vi fik crêpes suzettes, som jeg bare skal have når jeg er i Paris. De smagte virkelig godt!
Men uanset hvor man går hen i Paris og får en pandekage, så er de virkelig gode. Jeg ved ikke hvad det er, at de gør. Tror egentlig heller ikke jeg vil vide det – måske det stemningen der gør det.
Det sidste min vendinde og jeg gjorde var at tage ind til Champs Élysées bare for at gå rundt. Og fordi jeg rigtig gerne ville købe mig en parfume, som jeg tænkte, jeg kunne købe dernede. Men da vi ankom så fandt vi ud af, at det var bilfri søndag i Paris, så man kunne gå på selve vejen. Det var ret vildt! Det kan jeg kun anbefale, at man prøver på et tidspunkt. At gå på den mest trafikkerede vej i Paris, det var en oplevelse for sig. Jeg kom desværre ikke hjem med en ny parfume, for den havde de ikke. De prøvede at bilde mig ind, at den var udgået, hvilket ikke var rigtigt.
Det offentlige i Paris er eller kan være en udfordring
Det offentlige system i ydreområderne af Paris er lidt specielt. De kører nemlig ikke mellem kl. 02.00 og 05.30 (ca.). Det gjorde de i hvert fald ikke i det område, hvor jeg var. Og da jeg skulle have flyet kl. 6 mandag morgen ville jeg ikke kunne nå mit fly hjem. Så derfor blev jeg nødt til at køre med en taxa ind til lufthavnen, som ikke kun var dyr men også lang. Hovedsagen var, at jeg nåede det hele.
Jeg tog direkte på arbejde da jeg landede i DK igen. Det kan jeg til gengæld ikke anbefale nogen gøre. Jeg var virkelig træt og blev nødt til at tage lidt tidligere fri, hvilket ikke gjorde noget. Men alligevel ikke noget jeg vil foreslå andre at gøre, medmindre de ikke har brug for så meget søvn, som jeg har, eller drikker en masse kaffe, som jeg ikke gør. ?
Nå, men alt i alt var det en virkelig hyggelig weekend og det var dejligt at se hende igen efter næsten tre år. Selvom det ikke føltes som om der var gået tre år. Jeg vil bare håbe, at der ikke går tre år før vi ses igen.
Terrorangreb i Paris
Kun små to måneder efter jeg havde været i Paris, var der endnu et terrorangreb i Paris. Det største og mest dødelig angreb siden 2. verdenskrig. Det ene af angrebene var ikke langt fra hvor min veninde bor. Hun kunne høre helikopterne flyve hen over taget hele tiden.
Det var første gang, at noget er så tæt på for det første én man kender og for det andet et sted man har gået og været i mange gange. Det er helt ubeskriveligt! Heldigvis var alle dem, som jeg vidste var i Paris, i sikkerhed og havde ikke mærket til noget af det, som sådan.
Det er ikke sådan, at jeg går rundt og tænker på, at man kan blive angrebet hvor og hvornår som helst. For det gør jeg ikke. Jeg lever og går ubekymret rundt i både Danmark og udlandet. Men det gør ikke, at jeg ikke ved, det kan ske hvor og hvornår som helst. Jeg tænker bare, at så snart man begynder at tænke for meget over det, vil man aldrig turde gå udenfor døren eller tage rundt i verden og opleve det. Man vil gå glip af en masse ting, og det har jeg ikke lyst til. Det er med andre en luksus jeg ikke miste!
