Så skete det endeligt. Jeg skal starte på nyt arbejde torsdag den 1. marts hos Move1 i Ballerup.

Jeg blev indkaldt til første samtale i sidste uge, om onsdagen. Til samtalen blev der stillet en opgave, hvor man skulle komme med et par oplevelser eller historier, som giver et bedre billede af hvem man er. Det synes jeg var en meget god og anderledes måde at gøre det på. Her bestemmer du ligesom selv hvad der skal være fokus på.

Dagen efter fik jeg så opkaldet, hvor de fortalte mig, at de gerne ville have mig ind til 2. samtale. Så det skulle jeg så i dag.
Det er første gang, jeg er blevet indkaldt til 2.samtale, og det var jeg jo virkelig glad for!

Til i dag blev der også stillet en opgave. Denne gang skulle jeg så vise hvad jeg ville gøre, når jeg skulle markedsføre et af deres kurser. Jeg måtte selv vælge kurset og hvilket socialt medie jeg ville tage udgangspunkt i. Igen en fantastisk god opgave at blive stillet. Da samtalen var slut fik jeg at vide, at de ville ringe i morgen, hvis det var mig, der fik jobbet.

Men godt og vel en halv time efter samtalen ringer de til mig. Jeg sad dog i bilen og kunne ikke tage telefonen, så jeg ringede tilbage da jeg holdt på parkeringspladsen, men der var optaget. Så ringede de mig op igen og denne gang nåede jeg ikke at tage den, så jeg skyndte mig at ringe tilbage. Og endelig gik det igennem. Her fortalte de mig så, at jeg havde fået jobbet!!

Jeg var helt ved siden af mig selv og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre. Men det lykkedes mig dog at komme inden døre og få ringet til de mennesker jeg nu skulle ringe til.

Så nu skal jeg så starte på det nye arbejde på torsdag. Det er helt vildt og jeg glæder mig. Men det er altså ikke rigtig gået op for mig endnu. Det tænker jeg nok skal komme. 🙂

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.