det rigtige valg

Er det det rigtige valg? Hvorfor skulle jeg netop vælge denne branche? Det har jeg spurgt mig selv om mere end et par gange i mit ledighedsforløb.

Man kan godt komme i tvivl, når man møder en masse modgang. Og især når man føler, at alle omkring én lykkedes med alt og man ikke selv gør. Det er lidt svært at være positivt indstillet hele tiden, synes jeg. Især når man virkelig brænder og drømmer om at begynde på ens eget liv og udleve nogle af de mange drømme man har.

det rigtige valg

Det rigtige valg

Hvad er det rigtige valg? Og er der overhovedet et rigtigt eller forkert valg? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, jeg er heldig at have nogle mennesker i mit liv, som kender mig og hjælper mig igennem min sværere tid.

Det er virkelig rart at have veninder, som fortæller mig, at jeg valgte denne branche fordi jeg er skide god og dygtig til det. Det er også noget jeg bliver bekræftet i, når jeg taler med mine tidligere kolleger. Og de burde jo vide, hvad de taler om. 😉

Jeg kunne faktisk have været i en hel anden branche hvis det var. Er vokset op i et dagplejehjem og alle omkring mig sagde; “du skal da være pædagog ligesom din Bedste. Du er virkelig god til børn og alt det der.” Det kan måske godt være. Som jeg så også siger, jeg kunne sagtens være sammen med børn hver dag, men jeg ville ikke kunne klare forældrene, reglerne og systemet.

Derudover så havde jeg bare også fået nok af børn. Jeg elsker børn, og alle som kender mig, ved hvor glad jeg er for børn og de for mig. Men jeg vil også bare gerne kunne nyde at have børn selv engang – så jeg havde brug for en pause. Og det fik jeg, da min Bedste gik på pension.

Gjorde selv lidt grin med, at jeg var den yngste pensionist i en alder af 22-23 år. Fordi jeg også selv følte jeg gik på pension. 😉

Marketing er SoMe

Jeg har ikke altid ville arbejde med markedsføring og kommunikation. Det startede med, at jeg gerne ville være skolelærer, men så fandt jeg ud af, at de ikke havde nær så meget fri som jeg troede.

Da jeg begyndte at have sprog i skolen ville jeg gerne være tolk, og meget gerne i Bruxelles i Europa Parlamentet. Men så fandt jeg ud af hvor hård en optagelse der var og at man ikke kunne være dernede i mere end ca. 14 dage ad gangen. Og så skulle man op til nogle test inden man kunne komme derind igen. Det ville jeg heller ikke. Det kan godt være jeg er glad for sprog, men så glad er jeg nu heller ikke.

Så begyndte jeg at arbejde som studentermedhjælper i marketingafdelingen i ILVA, og der fik jeg smag for det. Det var spændende og sjovt. Der var mange muligheder i jobbet. I den sidste tid jeg var der, arbejdede jeg meget tæt på PR-medarbejderen, og hendes job var så fascinerende! Men det synes jeg nu, at alle jobs i afdelingen også var.

Jeg elsker at arbejde med det og jeg ved, jeg er knald god til det. Men det er en hård branche, hvor der er mange om buddet. Det er både sælgere, humanister, kommunikationsfolk, journalister, it-folk og alle andre som har taget et karriereskifte.

Blev bekræftiget i at være god første gang i FSR, men ret sent – eller også havde jeg bare ikke hørt efter. Så første gang jeg virkelig hørte det og fik ros, det var da jeg var på 6 ugers kursus i digital markedsføring hos Bigum&Co. Det gav mig et kæmpe boost i min videre færden. Det var så fedt!

Sidst jeg blev bekræftiget i hvor god jeg er til mit arbejde var i Stevns Erhvervsråd. Her fik jeg ros allerede fra nærmest første dag, som holdt ved lige indtil jeg stoppede. Men det var ikke kun fra mine kolleger i erhvervsrådet. Det var også fra bl.a. Verdensarv Stevns, Fødevarernetværket og fra Formanden i teaterforeningen. Det var så fedt og dejligt at få den ros.

Min tur snart?

At få den slags ros og bekræftelse, giver mig troen på, at jeg virkelig kan mit kram. Og samtidig en bekræftelse i, at det er det rigtige valg. Selvom det ikke er sikkert, at det forbliver sådan, for man ved ikke hvad morgendagen bringer. Men jeg ved, jeg elsker at arbejde med marketing og online kommunikation, og jeg er skide god til det. Så er det bare dét at få det frem i mine ansøgninger og CV. Det er godt nok svært!

Men så igen, livet er hårdt og svært. Det er én stor udfordring, og jeg er da også klar på at tage udfordringen op. Men efter at have gået ledig i så lang tid, kan det være svært at have troen på det hele tiden. Har været til et par samtaler, og min mentor er heller ikke nervøs for mig endnu. Det er bare mig, der er ved at gå ud af mit gode skind.

Jeg er dog sikker på, at jobbet til mig ligger lige rundt om hjørnet og jeg har ikke opgivet endnu!

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.