Det var vores alle tres første gang til New York City. Jeg har, som tidligere nævnt i mit indlæg, været i USA før – i Los Angeles. Vi var afsted fra d. 1. til 6. juli. Der var utroligt varmt, omkring 35-40 grader hver dag. Man kan ikke andet end at sige, at vi fik oplevet en del. Ikke kun kulturelt, men også vejrmæssigt. Der var masser af solskin, let skyet, blæst og “Thunder-Storm” (kæmpe tordenvejrsstorm), som var en oplevelse for sig selv.

Vi boede en blok fra Grand Central og en blok fra FN-bygningen, E 42 st. og 2.av – i Mid-Manhattan. Da vi boede så centralt som vi gjorde, så gik vi utroligt meget. Det eneste man bare lige skal huske på er, at en enkel blok hen eller op er ikke det samme, som når man går en gade hen eller op i Danmark. Man skal lige gange det med 5 i afstand. 🙂 Så man kan selv regne ud, hvor meget vi har gået. Vi var desværre ikke ude at køre i de gule taxaer eller busserne. Men metroen (subway) var vi ude at køre med et par gange. Det var også en oplevelse for sig. 

Mht. beliggenheden var vi utrolige heldige. Som allerede nævnt boede vi kun en blok fra Grand Central. Når vi gik ud på gaden fra hotellet og så ned til højre, kunne man se Grand Central. Vi boede også lige op og ned af Chrysler Building. To utrolige flotte bygninger!

Manhattan er ikke andet end flotte bygninger – lige fra gamle til nye. Empire State Building, The New York Public Library, Rockefeller Center, Time Square, Madison Square Garden, The new World Trade Center osv.

Når man er derovre finder man hurtigt ud af hvor mange ting man gerne vil og ikke mindst se. Men der er bare ikke nok tid til det hele. Man bliver nødt til at lægge en plan og så ta’ en dag ad gangen. For planen går hurtigt i vask når man er derovre, det oplevede vi i hvert fald. ?

Ud og udforske byen

Nå, men de første par dage var vi rundt at se diverse seværdigheder. Uanset hvor man gik var der nogle, der gerne ville sælge os billetter til at komme op i bygningerne. Men det var vi blevet enige om kun at gøre hvis vi fandt tiden til det. Det gjorde vi desværre ikke. Men samtidig var det også bare så varmt, at vi heller ikke rigtigt orkede noget og slet ikke at gå op ad alle trapperne! Man skal også tænke på, at jeg var afsted med min lillesøster på 14 år, som er mere vant til badeferier end storbyferier. Og min Bedste, som er 67 år og har slidgigt i sine knæ. Så der var en masse variabler, som man også blev nødt til at tage hensyn til.

Bygningernes struktur og facader er noget helt for sig selv. Man bliver utrolig betaget af det. Stod det til mig, så kunne jeg bruge en hel dag på at studere et par bygninger ad gangen, men det er der jo heller ikke tid til.

 

I løbet af de første par dage, havde vi nået at se Empire State Building, The New York Public Library, Freedom Building, Chrysler Building, Time Square, Grand Central og Broadway.

Vi gik fra ca. kl. 8.30-9.00 til kl. 19-20 stykker om aftenen. Vi var helt færdige, når vi ankom til hotellet igen. Vi fik selvfølgelig også tid til at shoppe. Min lillesøster fik shoppet helt igennem og jeg selv fik kun købt nogle enkelte ting. Min søster var smart, hun havde lavet en liste hjemmefra om hvad hun skulle købe og hvor hun skulle købe det. I hvilke butikker og hvor langt fra vores hotel det lå. Jeg selv tænkte, jeg ville tage det som det kom. Vi nåede desværre heller ikke ud til de outlets der er. Men for min søsters vedkommende drejede det sig lige så meget om poserne, som det drejede sig om selve købet.

Den dag min søster havde købt en hel masse ting var der “Thunder Storm” over staten New York. Der var et kæmpe lyn som slog ned over byen, kæmpe tordenbrag der buldrede og utrolig meget regnvand på meget kort tid. Da vi kom tilbage på hotellet var vi gennemblødte. Vi havde endda købt paraplyer, men det var lige meget. For det blæste så meget, at de gik hurtigt i stykker. Da vi tændte for TV’et kunne vi se, at lynet havde slået ned i Freedom Building og havde mørklagt over 40.000 huse. Min søster og jeg fik da også beskeder på vores mobiler, hvori der stod, vi ikke måtte være i nærheden af vandbredene.

4th of July og Ground Zero

To ting, som virkelig tog pusten fra mig var 4th of July og Ground Zero. Vi var så heldige at være i USA på uafhængighedsdagen, hvilket jeg så meget frem til. Jeg blev kun en smule skuffet, da jeg havde en ide om, at de i USA gjorde utrolig meget ud af denne dag. Det gør de også, men ikke som jeg troede, de ville gøre. Fyrværkeriet var noget helt for sig. Min søster og jeg tog sammen med én af dem jeg boede sammen med i Australien over til Battery Park – i Brooklyn. Derfra hvor vi stod, kunne man se hele Manhattan samt Brooklyn Bridge. Og ikke mindst over til New Jersey, Frihedsgudinden og Staten Island.

Dagen efter tog vi ned for at se Ground Zero. Det er en helt ubeskrivelig følelse når man står der midt i det. Ikke mindst når man går derhen. Vi var så heldige, at der stod en mand og fortalte et par om hvordan, at alle bygningerne omkring overhovedet ikke var blevet berørt af de attentater, der blev begået mod World Trade Centre. Han viste nogle billeder samtidig med at han pegede på de forskellige steder. Én ting er når man ser det hjemmefra stuen, en anden ting er at stå midt i det.

Mindestedet er så ubeskriveligt smukt. Tanken bag hele monumentet og udførelsen af det er virkelig unikt. Der står tusinder af mennesker rundt omkring de to “huller” med vandfald. Og man hører en larm af mennesker, der snakker, og guider, som fortæller om de to mindesteder. Jeg lavede en 1 minuts optagelse af hvert vandfald. Når man ser det og ikke mindst hører vandfaldet, kan man overhovedet ikke høre alle de folk der står omkring. Det er sådan, at øverst står navnene. På nogle af mindepladerne står der fx også Pentagon eller fly-navnene, som ramte de to tårne. Nederst står der om det var Nord- eller Sydtårnet og så hvilken etage. På den måde skulle det være lettere for folk at finde den rette person.

Jeg kan huske 9/11 som var det i går. Det samme kan min Bedste også. Men min søster var kun 1 år da det skete, og de har endnu ikke haft om det i skolen, men kender dog til “historien”. Det gik først rigtigt op for hende, hvor forfærdeligt situationen havde været, da hun læser på nogle af mindepladerne, at der står “and her unborn child”.

Man kunne tydeligt se, når der var en slags mærkedag for en af de omkomne. For der var enten flag eller en hvid rose. Nogle steder var der begge dele. Det tog virkelig pusten fra én. Eller det synes jeg i hvert fald.

Det kommer an på hvorfra man kommer ind til selve Ground Zero. Men dér hvor vi gik “ud” kom vi hen til Brandstationen. Her kunne man på siden af bygningen se en kæmpe bronzeplade med tegninger fra hændelsen og alle navnene på brandfolkene. Der stod en mand og pudsede pladen, det går jeg ud fra, at han gør hver dag. Men han stod og snakkede højt med sig selv om den dag, som om han selv havde været der. Det ved jeg ikke med sikkerhed. Men hvis det er sandt, så fik man et billede af hvor hårdt det rammer én, når man har været midt i det og overlevet et sådan forfærdeligt angreb.

3) Når man skal se Frihedsgudinden, så ta’ færgen. Den er gratis og så sejler den også forbi Frihedsgudinden. Hvis man vil, kan man godt tage en båd som sejler tættere på, men jeg synes ikke, at det ville være det værd. Færgen som man tager sejler til Staten Island, så hvis man havde lyst kunne man stå af og udforske stedet. Hvis ikke man har lyst, skal man huske lige at gå af færgen for så at tage færgen igen. Det syntes vi alle tre var meget komisk. Men sikkerheden er meget vigtig for amerikanerne og især i NYC.

Jeg må sige, at det ikke er sidste gang jeg har været i New York City. Der er stadig en hel del jeg ikke nåede at se, som jeg gerne ville. Men igen da vi er tre mennesker i forskellige aldre bliver man nødt til at gå på kompromis hele tiden. Så vi alle ville få en uforglemmelig oplevelse ud af det. Og det må jeg sige, at vi gjorde.

Facebook

Google

Linkedin

Email