I disse dage kan man ikke andet end at være stolt af at være dansker. For første gang siden 2010 har det danske landshold kvalificeret sig til VM i Rusland. Og vi er alle vilde med det! Som det også siges i sangen: “Hele Danmark op at stå” – og det må man sige, at alle gør.
Er der noget som kan samle danskerne så er det sport ved de store turneringer. Såsom VM, EM og OL. Og så er det næsten lige meget hvem det er der spiller, men der sker nu alligevel noget med Danmark når det er fodbold. 😉
Fest i Parken
Jeg var inde og se Danmarks første kamp mod Peru sammen med min veninde i Telia Parken. TV2 havde nemlig lavet et samarbejde med DBU og gjort sådan, at den første kamp ville blive vist gratis inde i Telia Parken.
Det var min første landsholdskamp på storskærm. Faktisk også min første gang, hvor jeg ser fodbold i Telia Parken. Jeg har været derinde en del gange, men det har været til koncerter. Og det tæller jo ikke rigtig… 😉
Altså det kan godt være man skulle være derinde i god tid og lang tid før kampstart, men jeg synes nu ikke, det gjorde så meget. Der skete jo noget hele tiden. Der blev vist Le Mans på storskærm, jeg hyggede mig med min veninde og så var der så mange feststemte og -klædte mennesker over alt.
Der var rigtig mange mennesker, og så alligevel måtte man afvise 6.000 fans. Det var ret vildt!
Hele Danmark op at stå
Jeg havde ikke hørt VM-sangen før jeg var inde i Parken, i hvert fald ikke fra start til slut. En VM-sang, der har fået rigtig meget kritik! Men jeg var imponeret over, hvor mange der rent faktisk kunne sangen. Og det var ikke kun omkvædet de kunne, det var også versene. Vi blev også selv okay til at synge med på omkvædet til sidst. 😀
Men om ikke andet må man sige, at lørdag den 16. juni der var hele Danmark op at stå! Både før, under og efter kampen. Det var en helt fantastisk oplevelse. Jeg fik gåsehud flere gange, og også lidt grådig, for jeg ville bare have mere!
Da Peru misser sit straffespark, der blev alle så vildt glade. Men da Danmark scorer mål, løftede taget sig! Og det gjorde så lige igen, da slutfløjten kom. Der blev råbt, sunget, jublet og kastet med øl. Jeg så, at der faktisk var nogle som købte øl for bare at smide dem op i luften. Det synes jeg så alligevel var lidt mærkeligt, men sådan er det vel bare.
Vi fik ingen øl selv, altså til at drikke, men til gengæld var vi våde af øl. Normalt ville vi begge måske være lidt sippede omkring det, men lige i øjeblikket og situationen rørte det os ikke. Vi blev enige om, at det var det hele værd. Og jeg gjorde det gerne igen.
Vi blev dog også enige om, at vi skal da ind og se en rigtig landskamp! Der er jo ikke noget som at opleve kampe live.
Danmark gik i stå
Danmarks anden kamp mod Australien kunne man se inde på storskærm på plænen i Tivoli. Det var også noget TV2 i samarbejde med DBU havde fået arrangeret. Det eneste ved denne kamp var, at den blev spillet dansk tid midt i arbejdstiden. Nemlig kl. 14.00.
Hvis ikke det var fordi jeg havde et møde om formiddagen, så var jeg da også taget ind til Tivoli. Men så blev det gjort godt igen, da min chef havde valgt at vise kampen på en lille storskærm til sine medarbejdere. Hvilket de fleste ledere havde valgt at gøre, for at skabe det et sammenhold på arbejdsmarkedet. Og så også fordi man alligevel ikke ville kunne koncentrere sig til at arbejde mens kampen stod på.
Der var også flere byer rundt omkring der nærmest stod øde hen, fordi Danmark spillede. Fx i Rødvig var der ikke et øje i hele byen i den tid kampen stod på. Så det er igen et virkelig godt eksempel på, at hele Danmark står sammen om det her, og det skaber et fantastisk sammenhold på tværs af generationer og kulture.
Jeg glæder mig allerede til næste kamp mod Frankrig. Kom så Danmark! 😀
