I sidste weekend var jeg til flere koncerter. Først var jeg til Fredagsrock i Tivoli og så brugte jeg hele lørdagen i 90’ernes tegn i Næstved. Det var i sandhed en weekend i musikkens tegn.

En weekend i musikkens tegn

Fredagsrock i Tivoli

I fredags var der i sandhed rocklegender på besøg til Fredagsrock i Tivoli, nemlig Hollywood Vampires. Kender du dem ikke? Så kommer du til det snart. Det er Alice Cooper, Joe Perry og Johnny Depp, som er i bandet. De dannede bandet i 2015 fordi de gerne ville ære musik som afdøde rockstjerner, der døde af en overdosis, havde afspillet i 1970’erne.

Inspiration til noget af deres musik er ikke kun for ære de afdøde rockstjerner. Der er også hentet inspiration fra deres eget liv. Fx har Johnny Depp skrevet en sang om sin stedfar, og så har de skrevet en sang om ungdommen samt om at være en helt, som ikke nødvendigvis er død.

Deres musik er virkelig i rockens tegn på alle tænkelige måder, men deres tekster har en meget dybere mening.

Jeg var derinde med en af mine veninder og hun ville meget gerne stå meget tæt på, hvilket jeg jo helt var med på. Og det er selvom jeg ikke normalt står tæt op ved scenen til koncerter. Jeg kan godt lide at kunne se dem uden at føle sig mast. Men denne gang stod jeg i anden række oppe ved scenen, og jeg må sige, jeg ikke fortryder det det mindste. Vi stod så perfekt!

En weekend i musikkens tegn En weekend i musikkens tegn En weekend i musikkens tegn En weekend i musikkens tegn En weekend i musikkens tegn

Vi stod i den side, hvor Johnny Depp var hele tiden, så vi kunne rigtig se ham. Vi kom også tæt på Alice Cooper, jeg kom så lidt tættere på ham, da han gik forbi mig på vej ind backstage. Det var ret vildt. 🙂

Men jeg kan ikke andet end at sige, at det var en god måde at kickstarte min musik-weekend på.

Vi elsker 90’erne i Næverly Hills

Lørdag morgen blev jeg hentet i bus nede ved Køge Station, som skulle tage mig hen til “Vi elsker 90’erne” i Næstved. Byen blev i disse dage kaldt for “Næverly Hills”, hvorfor det må du ikke spørge mig om, men jeg synes, det var en sjov reference til en af de helt store tv-serier fra 90’erne.

Det hele startede kl. 11.00 og varede i 13 timer non-stop! Godt og vel 24 forskellige artister kom på scenen i løbet af dagen. Det var meget varierende kunstnere der var på scenen, hvilket var rigtig godt. Men altså bare det at få lov til at høre 90’er musik for fuld drøn er jo altid godt.

Vejret var jo også ekseptionelt godt, og alle folk var glade. Nå ja, også ret berusede allerede fra morgenstunden af, men sådan er det jo. Det var nu altså også ret hyggeligt.

Der var nogle som jeg bare gerne ville se, og ellers tog jeg det hele som det kom. Der var en gruppe, som jeg rigtig gerne ville have set, men de var ikke på listen i Næstved, og så var der to aflysninger. Men det havde de fået klaret, så der ikke var nogen huller i tidsplanen.

Jeg var faktisk lidt nervøs over at tage til Næstved, ikke fordi jeg skulle afsted alene, for det har jeg jo gjort så mange gange før. Men mere det, at jeg skulle være alene i så mange timer. Jeg fik gjort mig selv til skamme. Jeg havde en fest og en perfekt plads i forhold til scenen, så jeg kunne se det hele.

En weekend i musikkens tegn En weekend i musikkens tegn En weekend i musikkens tegn En weekend i musikkens tegn En weekend i musikkens tegn En weekend i musikkens tegn En weekend i musikkens tegn

Der skete heller ikke nogen former for ulykker eller noget. Der var en enkelt gang, at politiet kom for at hente én, og så var vagterne meget obs på en mand, der stod oppe nær scenen, han var ret nærgående især hos pigerne.

Ellers var der ingenting, det var ret imponerende. Især når folk var så opstemte, men det var sjovt og hyggeligt. Også selvom jeg mistede min stemme og ikke har kunnet tale i godt og vel en uge. :O

Men det var det hele værd, og jeg tager da gerne afsted igen til næste år. 😉

Isabell Valentin Pedersen

Jeg elsker at opleve nye ting og steder både i udlandet og hjemme i DK. Derudover har jeg en stor passion for sociale medier og markedsføring.

Du vil måske også kunne lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.