Den sidste feriedag sammen med min Bedste og søster brugte vi på at køre ned forbi Strøby og Stevns Klint.
Jeg ville gerne ned og se Stevns Klint. Jeg mener, nu har jeg boet i Køge i 4 år og jeg har endnu ikke været forbi Stevns Klint, og det kunne jeg ikke have siddende på mig. Og når vi nu alligevel kørte derned af, så kunne vi ligeså godt køre forbi Strøby og vise min søster, hvor vores Bedste har holdt sommerferie som barn og bare vise samt fortælle hende historien om vores forfædre.
Bryderen der ligger ude i vandet til fiskebådene, er en vores tip-oldefar og hans svogre har været med til at bygge i 30’erne, for at fiskerne kunne komme ind til lands med alle fiskene. I dag er der næsten kun sten tilbage, men den bliver stadig brugt flittigt.
Under 2. verdenskrig blev den bl.a. også brugt til at smugle våben ind. Alle fiskere dengang havde små stempler på deres billede for at bevise, at de var fiskere og ikke andet.
Da vi holdt udenfor bryderen ved garnhuset eller tjærehuset (kært barn har mange navne), da mødte Bedste en gammel kending, nemlig Fisker-Jørgen. Han kunne godt huske familien, både vores tip-oldefar og oldefar. Han havde rigtig mange gode historier om dengang og fortalte dem meget gerne til os, mens han viste os en lille kasse med billeder, som han fandt, da han købte det hus han bor i overfor garnhuset.
Det var ret vildt at høre om familiens og Strøbys historie fra dengang. Og så kører langs kystvejen og se hvordan det hele har forandret sig. Jeg kendte allerede lidt til den, da Bedste har fortalt mig om det. At høre det fra en fremmede, men alligevel ikke en fremmede for min Bedste, fortælle historierne var noget helt for sig selv.
Efter denne nostalgi tur, for især min Bedste, så gik turen ned mod Stevns Klint. Det var også en god oplevelse for mig, og jeg tror, uden at vide det med sikkerhed, at min søster også fik en del ud af denne tur. 🙂
Man kan også vælge at gå ned til vandet, ligesom med Møns Klint. Men vi synes der var for mange myg til at gå derned, og vi havde heller ikke det rigtige fodtøj på. Det gjorde nu heller ikke så meget. Så længe man kunne se det og få fornemmelsen af, hvordan præsterne har velsignet alle de sejlende der kom forbi.
Der lå også et museum, men det var lukket. Her kan man ellers se Stevns Klints historie, de fossiler og kulturhistoriske genstande, der er blevet samlet igennem tiderne. Derudover kan man gå langs vandet og få lidt af datidens historier og lignende. Og hvis man er lidt lækkersulten kan man enten vælge at spise på kroen eller i det lille udendørs cafeteria. Det er i hver fald et besøg værd!
Alt i alt, er det en ferie jeg vil kunne se tilbage på. Den var virkelig hyggelig og sjov, vi har i hvert fald fået grinet en hel del alle sammen. Og så har min søster og jeg talt meget om vores næste tur sammen. Vi skal nemlig til London i efterårsferien. Det er vores første ferie sammen alene. Og vi glæder os begge til ferien, som jo ikke ligger så lang væk. 🙂
