For to år siden var jeg inde og se “Fantastiske Skabninger – og hvor de findes”. I fredags var jeg så inde og se den næste i rækken, “Fantastiske skabninger – Grindelwalds forbrydelser”.
Fantastiske skabninger
Vi befinder os i Harry Potter universet, men historien eller fortællingen er længe før Harry Potter. Dumbledore er f.eks. meget ung og underviser på Hogwarts, og sådan er der med mange af de andre kendte undervisere, forældre eller andre voksne karakterer i de velkendte Harry Potter film.
Den første film vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente mig, men jeg må sige, jeg blev positivt overrasket. Den var sjov, anderledes og eventyrlig. Der var også drama og kærlighed, ligesom man kender de gode gamle Harry Potter-film.
Læs mere om Fantastiske skabninger – og hvor de findes.
Fantastiske skabninger 2
I fredags, dagen efter præmieredagen, var jeg så inde og se den næste i rækken. Jeg vidste heller ikke, hvad jeg skulle forvente mig, udover endnu en storslået fantastisk film. Men alt hvad angår historien eller den viderefortælling, havde jeg ikke den store forventning til.
Det var, ligesom den første, sjov, anderledes, storslået og eventyrlig film. Jeg ved ikke, om du har nået at se den endnu, men hvis du ikke har, så kan du godt glæde dig. Hvis du har haft æren af at se den endnu, så ved jeg ikke, om du sidder tilbage med lige så mange spørgsmål som mig.
Det var ret uventet, at jeg ville sidde tilbage med så mange spørgsmål, som ikke blev besvaret i filmen. Min søster og jeg talte meget om det bagefter, og jeg er sikker på, at svarene til de spørgsmål jeg har bliver besvaret i den næste. Hvorimod min søster ikke er helt overbevist. Fordi hvordan skal de kunne nå at besvare dem alle sammen i én film?
Filmen er virkelig god og jeg glæder mig da allerede til at se mere af den eventyrlige verden, som Fantastiske skabninger har at tilbyde. Filmen har lige fået præmiere, den 15. november, så har du ikke fået set den endnu, er der stadig tid til det. 😉
Læs og se traileren til Fantastisk skabninger: Grindelwalds forbrydelser.