Mig og min Bedste… I sidste uge var det oppe i nyhederne på TV2, at mange ser deres bedsteforældre for lidt. Og i kølvandet på dette og demensugen, har de også lavet et program på TV2 ZULU, hvor man følger Tiger og hans morfar.
Tiger og morfar
En undersøgelse, som TV2 har lavet, viser, at 70% af danskerne mener, at de ser deres bedsteforældre for lidt. Det mente Tiger Sennenwald i hvert fald, så det lavede han om på. De er gået fra at se hinanden cirka hvert tredje år til nu at ses en gang om ugen og snakker i telefon flere gange om dagen.
Tiger Sennenwald og hans morfar er med i TV2 ZULUs nye program “Tiger og morfar”. Her følger man deres venskab blomstre og deresrelation til hinanden vokse. Man er med dem ude at rejse og på andre spændende oplevelser de laver sammen. De er faktisk blevet hinadens bedste venner.
Nadia Holmgren, ekspert i familiepsykologi, er ikke overrasket over tallene. Hun lægger vægt på, at man ikke skal forcere en relation til sin familie, men hellere finde en god måde at være sammen på, hvilket giver både den yngre og ældre generation enormt meget.
Mig og min Bedste
Jeg ser min Bedste (mormor) hver dag, men jeg bor også hos hende. Hvilket jeg sådan set har gjort siden jeg var tre dage gammel. Så man kan sige, jeg har været enormt heldig. Men jeg kan dog godt følge det der bliver sagt i analysen, at man ser sin familie for lidt.
Som barn og teenager tænkte jeg ikke så meget over det, og det gør jeg sådan set heller ikke i dag. Men alligevel figurere tankerne lidt rundt i mit hoved en gang imellem.
Jeg har ikke set mine andre bedsteforældre af forskellige årsager. Og jeg har også følt mig lidt snydt i forhold til, når andre jeg kender skulle hjem til deres bedsteforældre på weekend eller i ferie. Men så har jeg kunnet tage hjem til min Olde i ferien eller weekenden. Det var jo min måde at være hos bedsteforældre. Det var der ikke så mange, der kunne sige. 🙂
Da min lillesøster kom til verden kunne jeg lige pludselig se en forskel på mit og hendes forhold til vores Bedste. Det er ret sjovt at være vidne til. Vi har også haft gjort lidt grin med det, hvilket vores Bedste ikke altid synes var sjovt.
For min lillesøster er jo pr. definition et barnebarn, som kommer på besøg i hverdage, weekender og ferier hos sin Bedste. Og hun har så også måttet gøre lidt mere, der var ikke nær så strenge regler hvad angik hende, som med mig.
Men sådan er det nu engang. Forskellen på at være opvokset hos en Bedste og så være barnebarn. 😉
Den sejeste i min verden
Min Bedste har altid været der for mig, både i de gode og dårligere tider. Men sådan er hun bare. Hun er der, når man har brug for det. Hun smider gerne alt hvad hun har i hænderne og tager afsted for at være der hos dig.
Da jeg gik på gymnasium og var ude at feste, så kom hun og hentede mig uanset tidspunkt. Det synes mange af de andre, der kørte med hjem, var ret sejt. For de mente ikke selv, at hvis de ringede til deres bedsteforældre midt om natten for at høre, om de ville komme og hente dem, at de ville gøre det.
Men på den anden side, så var og er min Bedste meget ung i forhold til andre bedsteforældre jeg kender. Hun er faktisk mere på alder med min omgangskreds’ forældre.
Igennem mit liv har vi også været ude at opleve en masse ting. Vi har været ude at rejse, været rundt i Danmark, været til koncert, været i teater og til alle mulige andre kulturelle ting. Og det stopper ikke her. Jeg har lige været ude at gå Walkathon sammen med hende, hvilket hun var super sej til – i betragtning af hendes dårlige knæ. Hun er også selv ret stolt af sig selv over at have gennemført det. 😀
Reflektioner
Som sagt kan jeg godt føle lidt med de mange danskere, som synes, de ser for lidt til deres familiemedlemmer. Det føler jeg også selv lidt.
Jeg sidder dog ikke tilbage med en følelse om, at jeg ikke føler, jeg har fået nok tid sammen med min Bedste. Det kan jeg så godt føle lidt, når jeg tænker på min Olde, som jeg var meget glad for.
Det er ikke så meget med, at jeg ikke synes, jeg så hende nok. Men mere det, at jeg ikke føler, jeg har fået hendes side af hendes egen livshistorie. Jeg gad da godt at have vidst, hvordan hun fx oplevede krigen eller hvordan hendes barndom og ungdom var. Men det er måske også først noget man tænker på eller tænker over, når man bliver ældre – det ved jeg ikke.
Men jeg tror så også, der er ved at ske et skifte i forhold til at se sin familie lidt oftere. Man er blevet lidt mere bevidst om det i dag. Det er bare også en travl hverdag man lever i dag, men nogle gange er den også kun travl, fordi vi gør den travl. Vi presser og stresser os selv med alt det vi skal nå, i stedet for at stoppe op en gang imellem og nyde livet samt samværet med familien.
Det prøver jeg i hvert fald, hver gang jeg er sammen med familien, at nyde selskabet og øjeblikkene. 🙂
